Annonce
Del på Facebook   Print siden

Risiko for længere ventetid på test i Region Midtjylland

Østjyllandidag
Onsdag 16. september 2020 kl. 17:00

Risiko for længere ventetid på test i Region Midtjylland


Et stort behov for at teste for COVID-19 i Region Hovedstaden betyder, at der i den kommende tid bliver færre testtider til rådighed i resten af landet. Dermed kan der også opstå øget ventetid for raske personer, der gerne vil testes i Region Midtjylland.

Statens Seruminstitut kan nå at analysere ca. 30.000 COVID-19 test i døgnet, og det er derfor det antal daglige test, der fra nationalt hold bliver fordelt mellem landets regioner.

Smitte og test følges ad
Reglen er, at der skal testes mest, der hvor der smittes flest. Så da smittetrykket var højt i blandet andet Aarhus og Silkeborg, blev der skruet op for antallet af testtider i Region Midtjylland. I samme periode måtte de øvrige regioner derimod teste færre.

- Lige nu er smittetrykket højt i særligt København og Odense, og derfor bliver indsatsen intensiveret i de områder. Det betyder, at vi i den kommende tid desværre nok må indstille os på, at der bliver ventetid, hvis man er symptomfri og vil testes for COVID-19, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Forståelig frustration
Anders Kühnau siger, at han er klar over, at det kan være frustrerende, men han håber også på forståelse.

Statens Seruminstitut arbejder løbende med at opjustere kapaciteten og bygger et nyt laboratorium ved siden af Aarhus Universitetshospital, netop for at kunne analysere endnu flere prøver.

- Men indtil det er klar, så er der to ting vi kan gøre: Vi kan hver især overveje en ekstra gang, om en test er nødvendig, hvis vi ikke er "nær kontakt" til en smittet, og så kan vi i Region Midtjylland sørge for, at de testtider vi har til rådighed, bliver fordelt så fornuftigt som muligt, siger Anders Kühnau.

Ingen betydning
Det øgede behov for at teste i hovedstadsområdet og den medfølgende risiko for ventetid i blandt andet Region Midtjylland får ingen betydning for personer med symptomer, patienter der skal indlægges m.m. Den gruppe bliver henvist af egen læge og testet på hospitalerne. Analyserne står regionen også selv for.

Se ledige test-tider
Find ledige tider til test af personer over to år uden symptomer på COVID-19 på www.coronaprover.dk
Find opdaterede oplysninger om test, teststeder og meget andet på www.corona.rm.dk



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjyllandidag

Status på jordskredet ved Nordic Waste
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Østjyllandidag
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Østjyllandidag
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Østjyllandidag
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Østjyllandidag
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
Østjyllandidag
Motorvejen ved Skanderborg spæret i begge retninger fra lørdag kl. 19.00
Motorvejen ved Skanderborg spæret i begge retninger fra lørdag kl. 19.00
Østjyllandidag
Vejdirektoratet river bro over E45 ned - Motorvej spærret i 14 timer
Vejdirektoratet river bro over E45 ned - Motorvej spærret i 14 timer
Østjyllandidag
Nanna Kalmar fra Ryomgaard er udtaget til EM i Science
Nanna Kalmar fra Ryomgaard er udtaget til EM i Science
Østjyllandidag
Invitation til virksomheder: Hackerevent skal ruste lokale virksomheder mod cyberangreb
Invitation til virksomheder: Hackerevent skal ruste lokale virksomheder mod cyberangreb
Østjyllandidag
Pirattaxaerne har haft en travl weekend
Pirattaxaerne har haft en travl weekend
Østjyllandidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder