Annonce
Del på Facebook   Print siden

Retten i Randers: Sjette tiltalte i stor narkotikasag dømt

Randers
Tirsdag 30. maj 2023 kl. 15:00

Retten i Randers: Sjette tiltalte i stor narkotikasag dømt

Optrevlingen af et netværk bag indsmuglingen af store mængder kokain og hash til Danmark har nu ført til endnu en dom i sagskomplekset.

En 38-årig rumænsk mand har som den sjette person fået en fængselsstraf i et sagskompleks, der drejer sig om store mængder kokain og hash, der er blevet indsmuglet til Danmark.

Det er tirsdag sket ved Retten i Randers, hvor National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fået den 38-årige mand idømt 5 års fængsel for sin rolle i en narkotikaorganisation, der har stået bag indsmugling af 157 kilo kokain og 3,4 tons hash.

Retten fandt det bevist, at den nu dømte mand i en periode fra august 2020 til marts 2022 transporterede og opbevarede samlet 1,4 tons hash. Det euforisende stof blev flyttet mellem og gemt på adresser på Djursland og i Østjylland. Hashen blev blandt andet gemt i et værksted.

Forbrydelsen skete i ledtog med en nu dømt mand, der i november fik 14 års fængselsstraf for videredistribution af narkotika i Østjylland og på Djursland.

Sagen begyndte, da NSK med assistance fra Fyns Politi, Sydøstjyllands Politi, Østjyllands Politi, spansk politi og Skattestyrelsen slog til i en omfattende aktion mod indsmugling af store mængder hård narkotika og hash. Under aktionen 5. april 2022, hvor 20 adresser blev ransaget, beslaglagde politiet omkring ét ton hash samt en mindre mængde hård narkotika, ligesom der blev beslaglagt værdier svarende til omkring seks millioner kroner.

I sagskomplekset blev en 27-årig mand i april idømt 14 års fængsel for at varetage narkotikaorganisationens kontanter.

Specialanklager ved NSK, Lise Hebsgaard, siger:

”Takket være en omfattende efterforskning er det lykkedes politiet at afdække, hvordan de store mængder hash er blevet flyttet rundt og gemt på forskellige adresser. Retten har fundet det bevist, at den dømte muliggjorde opbevaring af meget store mængder hash. Det er selvsagt alvorligt, og jeg er derfor tilfreds med rettens domfældelse, og at retten har valgt at udvise ham trods hans lange ophold i Danmark.”

Den 38-årige blev desuden dømt for at indsmugle mindst 1.000 piller ulovlig medicin.

Retten i Randers udviste ham af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.

Den 38-årige ankede dommen på stedet.



© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Lyserød Lørdag på Randers Naturcenter
Lyserød Lørdag på Randers Naturcenter
Randers
 Konkurrencen skaber fællesskab, det sjoveste ved dagen er dysterne
Konkurrencen skaber fællesskab, det sjoveste ved dagen er dysterne
Randers
Mandagens strømpris
Mandagens strømpris
Randers
Skift til grøn varme og få tilskud
Skift til grøn varme og få tilskud
Randers
Job på plejehjem giver andet blik på livet
Job på plejehjem giver andet blik på livet
Randers
Stor tilfredshed med genoptræningsforløb i Randers Kommune
Stor tilfredshed med genoptræningsforløb i Randers Kommune
Randers
Martin gør banko for handicappede muligt – men der mangler frivillige som ham
Martin gør banko for handicappede muligt – men der mangler frivillige som ham
Randers
Vaccinationscenter i Randers åbner i morgen
Vaccinationscenter i Randers åbner i morgen
Randers
4 byggefirmaer gør det let for nybyggere under navnet Randersbygger
4 byggefirmaer gør det let for nybyggere under navnet Randersbygger
Randers
Koncert med bizar klaverduo
Koncert med bizar klaverduo
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder