Del på Facebook   Print siden

Retten i Randers: Hollænder får 12 års fængsel for narkoindsmugling

Randers
Mandag 18. september 2023 kl. 13:00

Retten i Randers: Hollænder får 12 års fængsel for narkoindsmugling

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har ved en tilståelsessag ved Retten i Randers fået idømt en 25-årig hollandsk statsborger 12 års fængsel for i seks konkrete tilfælde at have indsmuglet i alt 34 kilo hård narkotika fra Holland til Danmark i en periode fra februar til april 2022.

Den 25-årige blev dømt for i alt seks leveringer af hård narkotika, som blev overdraget til forskellige modtagere på tværs af landet. Indsmuglingen skete i en bil med et særligt indrettet rum, hvor han gemte narkotika under transporten.

Den nu dømte blev anholdt den 5. oktober 2022, hvor NSK slog til ved en større koordineret anholdelsesaktion. Her blev fem personer anholdt i Danmark, en person blev anholdt i Montenegro, en blev anholdt i Norge og tre blev anholdt i Holland.

Flere personer er tidligere dømt i samme sagskompleks.

Specialanklager i NSK, Rasmus Gyldenløve Jensen, siger:

”Jeg er tilfreds med dommen, der endnu en gang understreger at narkotikakriminalitet bliver taget meget alvorligt og straffes hårdt. Jeg er også tilfreds med, at vi med et godt samarbejde på tværs af landegrænser har kunnet stoppe et netværk af organiserede kriminelle.”

Bilen, som den 25-årige benyttede til indsmuglingerne, blev konfiskeret af retten, og han blev samtidig idømt udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Den 25-årige udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.

Fakta om NSK
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i dansk politi med ca. 1.100 medarbejdere. NSK håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet.

NSK understøtter desuden dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning, analyser og efterretninger.

NSK har egen anklagemyndighed, der fører de straffesager, hvor efterforskningen har udgangspunkt i NSK’s politiarbejde. Efterforskning og strafforfølgning i NSK er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet.

De komplekse kriminalitetsområder, hvor NSK ofte vil have ansvar for sagerne, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Randers som charterdestination: Randers Ungdomsskole indfører populært feriekoncept i årets sommer-camp
Randers som charterdestination: Randers Ungdomsskole indfører populært feriekoncept i årets sommer-camp
Randers
Vigtige sikkerhedsopdateringer fra Apple - har du tjekket din software?
Vigtige sikkerhedsopdateringer fra Apple - har du tjekket din software?
Randers
Cirkus Arena bringer magi til Randers
Cirkus Arena bringer magi til Randers
Randers
Ny direktør er et af flere initiativer, der skal rette op på kritisable arbejdsforhold i Erhvervshus Midtjylland
Ny direktør er et af flere initiativer, der skal rette op på kritisable arbejdsforhold i Erhvervshus Midtjylland
Randers
Lørdag i Randers byder på noget for enhver smag og pengepung
Lørdag i Randers byder på noget for enhver smag og pengepung
Randers
Masse af læring og eksperimenter - Life Fonden besøger Romalt Friskole
Masse af læring og eksperimenter - Life Fonden besøger Romalt Friskole
Randers
Kulturhuset udvikler fremtidens oplevelser sammen med borgerne
Kulturhuset udvikler fremtidens oplevelser sammen med borgerne
Randers
Gl. Estrup Landbrugsmesse: De bedste attraktioner til børn
Gl. Estrup Landbrugsmesse: De bedste attraktioner til børn
Randers
Puljen er åben: Få op til 100.000 kroner til bedre mobilitet i landsbyen
Puljen er åben: Få op til 100.000 kroner til bedre mobilitet i landsbyen
Randers
Topdanmark sender opfordring til boligejere: Har du fået det gjort?
Topdanmark sender opfordring til boligejere: Har du fået det gjort?
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder