Annonce
Del på Facebook   Print siden

Retten i Randers: 31-årig skal ti år i fængsel for narkotika og våben

Randers
Tirsdag 26. september 2023 kl. 19:00

Retten i Randers: 31-årig skal ti år i fængsel for narkotika og våben

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har mandag ved en tilståelsessag ved Retten i Randers fået idømt en 31-årig mand fra Østjylland ti års fængsel for at arrangere indsmugling og videresalg af hård narkotika og hash samt ulovlig våbenbesiddelse.

Den 31-årige har bland andet erkendt, at han i december 2021 og i marts 2022 arrangerede indsmugling og videreoverdragelser af i alt 4 kg kokain fra Holland til Danmark.

Derudover tilstod den 31-årige, at han i perioden fra januar 2021 til juni 2022 havde arrangeret overlevering af i alt 75 kg hash til en medgerningsmand med henblik på viderelevering til aftagere i Norge. En del af overdragelserne var arrangeret via anonymiserede profiler på den krypterede beskedtjeneste SKY ECC.

Den 31-årige blev desuden dømt for, at han i august 2022 var i besiddelse af en pistol, som NSK efterfølgende beslaglagde.

Den dømte blev anholdt i Montenegro 5. oktober 2022 som del af en større anholdelsesaktion mod et netværk af personer, der menes at stå bag indsmugling og videresalg af narkotika i Danmark og Norge. Han blev udleveret til Danmark i april 2023. Flere af de anholdte er nu idømt fængselsstraf.

I tillæg til fængselsstraffen blev den 31-årige idømt udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år.

Specialanklager hos NSK, Morten Rasmussen, siger:

”I denne sag har NSK efter en omfattende efterforskning kunnet sætte ind over for et kriminelt netværk, der har indsmuglet og videreoverdraget store mængder narkotika. Jeg er tilfreds med dommen, som viser, at retten ser med stor alvor på indsmugling og videresalg af narkotika samt ulovlig våbenbesiddelse.”

Om National enhed for Særlig Kriminalitet
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i politiet og anklagemyndigheden.

Vi håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet og har egen anklagemyndighed, der fører vores straffesager. Vores efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor vores indsats har den største effekt.

De komplekse sager, som vi har ansvar for, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.

Vi understøtter derudover hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.

Vi er ca. 1.100 dedikerede medarbejdere. Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsbaggrunde, som skaber en god dynamik og alsidighed i vores samarbejde og opgaveløsning.

NSK har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Karlslunde, København, Randers, Aarhus og Fredericia samt en midlertidig lokation i Silkeborg.



© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Første spadestik taget til ny daginstitution i Dronningborg
Første spadestik taget til ny daginstitution i Dronningborg
Randers
Mandagens strømpris
Mandagens strømpris
Randers
PostNord-konkurrence skal mindske juletravlhed på posthusene
PostNord-konkurrence skal mindske juletravlhed på posthusene
Randers
Giv gode brugte bøger til udsatte børn og unge
Giv gode brugte bøger til udsatte børn og unge
Randers
Vi er stadig alt for uopmærksomme i trafikken
Vi er stadig alt for uopmærksomme i trafikken
Randers
Lyt til historien – den taler til dig!
Lyt til historien – den taler til dig!
Randers
Julehistorier er ikke kun for børn - oplæsning mandag
Julehistorier er ikke kun for børn - oplæsning mandag
Randers
Jul med færre levende lys, men med masser af røgalarmer
Jul med færre levende lys, men med masser af røgalarmer
Randers
Julehjælp Dansk Folkehjælp Djurs-Randers Afdeling: Antal ansøgere slår igen rekord
Julehjælp Dansk Folkehjælp Djurs-Randers Afdeling: Antal ansøgere slår igen rekord
Randers
Randers Politiorkester er klar med den traditionsrige julekoncert i morgen
Randers Politiorkester er klar med den traditionsrige julekoncert i morgen
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder