Politik

Retssag om omkonstituering

Redaktion
Af Redaktion 6. september 2016

Kære Bjarne Overmark!

Du blander pærer og bananer sammen!

En byrådsbeslutning er en demokratisk proces, hvor flertallet bestemmer, og afgørelsen står fast.

Du blev som bekendt nedstemt, og længere er den ikke.

En retssal er anderledes derved, at her forfægter henholdsvis forsvarer og anklager enten det ene eller det andet ofte modsatte synspunkt. I en retssal drejer det sig om at få ret, også uanset om man egentligt har uret.
Derfor hører det ingen steder hjemme, at du vil trække en demokratisk byrådsafgørelse ind i en retssal.

Altså vil du have ret, selv om du har uret.

Desuden udtaler du selv i pressen, at udfaldet af retssagen ingen betydning vil få for den efterhånden historiske byrådsbeslutning.

Så kan man spørge, hvad skal alt det halløj så til for, når der aktuelt og fremover venter store opgaver, som kræver både din og byrådets fulde opmærksomhed?

Drejer retssagen sig i stedet om profilering af dit advokatfirma, polering af dit eftermæle, eller er det slet og ret et morsomt indslag?

Næ, det er nok salæret, som uanset udfaldet sikkert vil skæppe godt i Bjarne Overmarks blomstrende advokatfirma, og det er nok det primære formål med retssagen.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk