Rekordmange ufaglærte studenter i Randers: En alarmerende udvikling

En ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at Randers oplever en markant stigning i antallet af studenter, der fem år efter deres studentereksamen stadig ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det står i skarp kontrast til andre dele af landet og skaber bekymring om fremtiden for byens unge.

Geografiske forskelle på uddannelsesniveau

Den landsdækkende analyse fra AE baseret på data fra Danmarks Statistik viser, at der er store forskelle på tværs af regionerne. I København er hver ottende student under 30 år ufaglært, mens tallet i Nord- og Vestjylland er væsentligt lavere. Randers befinder sig et sted midt imellem, men tendensen er stigende.

I Randers er det knap hver tiende student, der fem år efter studentereksamenen ikke har påbegyndt eller afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. Denne udvikling bekymrer mange, da uddannelse er en væsentlig faktor for fremtidig beskæftigelse og velstand.

Bekymrende tal og tendenser

AE’s analyse viser, at antallet af ufaglærte studenter på landsplan er det højeste nogensinde. På ni år er antallet steget med cirka 12.000, og i 2023 var der næsten 27.000 ufaglærte studenter. Prognoserne forudser, at dette tal kan stige til 37.000 inden 2028.

Emilie Damm Klarskov, analysechef i AE, forklarer: “Vi ser flere og flere studenter, der ikke kommer videre i uddannelse, fem år efter de deres studentereksamen. Hele formålet med de gymnasiale uddannelser skrider, hvis de unge ikke tager en erhvervskompetencegivende uddannelse efterfølgende.”

Hvad betyder det for Randers?

For Randers specifikt kan denne udvikling have alvorlige konsekvenser. Manglen på faglært arbejdskraft kan hæmme byens økonomiske vækst og udvikling. Lokale virksomheder kan få sværere ved at finde kvalificerede medarbejdere, hvilket kan føre til øget arbejdsløshed og lavere indkomstniveauer.

Mulige årsager og løsninger

Der kan være flere årsager til, at Randers oplever denne stigning i ufaglærte studenter. Ifølge Klarskov kan det skyldes et lavere kendskab til alternative uddannelsesveje, især erhvervsuddannelser. “Manglende kendskab til erhvervsuddannelserne kan skyldes, at flere forældre i hovedstadsområdet har lange videregående uddannelser. Derfor bliver gymnasiet oftere det oplagte valg,” siger hun.

For at vende udviklingen kan der være behov for en øget indsats for at informere og vejlede unge i Randers om de mange uddannelsesmuligheder, der findes. Dette kan inkludere øget samarbejde mellem skoler, virksomheder og erhvervsuddannelser for at sikre, at de unge får den nødvendige vejledning og støtte til at træffe informerede valg.

Fremtiden for Randers’ unge

Med de alarmerende tal og tendenser i baghovedet er det klart, at der skal handles nu for at sikre en bedre fremtid for Randers’ unge. En koordineret indsats kan hjælpe med at vende denne udvikling og sikre, at flere unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse, der kan give dem en solid start på arbejdsmarkedet.

Læs hele analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd her.

Antal studenter under 30 år, der er uden uddannelse fem år efter studentereksamen fordelt på hver kommune

Albertslund	160 pers.	11,3 pct.
Allerød	170 pers.	8,9 pct.
Assens	150 pers.	7,9 pct.
Ballerup	270 pers.	11,0 pct.
Billund	170 pers.	11,9 pct.
Bornholm	160 pers.	8,8 pct.
Brøndby	190 pers.	12,3 pct.
Brønderslev	130 pers.	7,5 pct.
Dragør	80 pers.	9,9 pct.
Egedal	230 pers.	9,1 pct.
Esbjerg	530 pers.	8,8 pct.
Fanø	20 pers.	15,4 pct.
Favrskov	200 pers.	8,1 pct.
Faxe	180 pers.	11,1 pct.
Fredensborg	210 pers.	8,9 pct.
Fredericia	280 pers.	10,6 pct.
Frederiksberg	380 pers.	11,0 pct.
Frederikshavn	250 pers.	8,6 pct.
Frederikssund	240 pers.	11,1 pct.
Furesø	250 pers.	9,3 pct.
Faaborg-Midtfyn	160 pers.	7,2 pct.
Gentofte	520 pers.	10,0 pct.
Gladsaxe	380 pers.	10,6 pct.
Glostrup	100 pers.	11,2 pct.
Greve	320 pers.	11,2 pct.
Gribskov	220 pers.	11,3 pct.
Guldborgsund	290 pers.	11,0 pct.
Haderslev	320 pers.	10,2 pct.
Halsnæs	160 pers.	12,6 pct.
Hedensted	180 pers.	8,5 pct.
Helsingør	370 pers.	10,8 pct.
Herlev	130 pers.	9,6 pct.
Herning	450 pers.	9,8 pct.
Hillerød	270 pers.	8,5 pct.
Hjørring	250 pers.	7,4 pct.
Holbæk	430 pers.	12,3 pct.
Holstebro	260 pers.	8,3 pct.
Horsens	340 pers.	8,9 pct.
Hvidovre	250 pers.	11,0 pct.
Høje-Taastrup	260 pers.	11,7 pct.
Hørsholm	170 pers.	9,6 pct.
Ikast-Brande	210 pers.	9,3 pct.
Ishøj	130 pers.	12,6 pct.
Jammerbugt	160 pers.	8,8 pct.
Kalundborg	210 pers.	9,5 pct.
Kerteminde	70 pers.	6,9 pct.
Kolding	440 pers.	9,4 pct.
København	2.290 pers.	13,1 pct.
Køge	350 pers.	11,3 pct.
Langeland	40 pers.	11,8 pct.
Lejre	130 pers.	9,2 pct.
Lemvig	90 pers.	7,2 pct.
Lolland	170 pers.	10,3 pct.
Lyngby-Taarbæk	240 pers.	7,7 pct.
Mariagerfjord	170 pers.	7,7 pct.
Middelfart	170 pers.	8,9 pct.
Morsø	90 pers.	8,8 pct.
Norddjurs	200 pers.	9,9 pct.
Nordfyns	100 pers.	8,4 pct.
Nyborg	160 pers.	10,1 pct.
Næstved	470 pers.	11,6 pct.
Odder	80 pers.	7,1 pct.
Odense	790 pers.	8,6 pct.
Odsherred	130 pers.	11,3 pct.
Randers	450 pers.	9,3 pct.
Rebild	120 pers.	8,5 pct.
Ringkøbing-Skjern	270 pers.	8,0 pct.
Ringsted	180 pers.	11,0 pct.
Roskilde	490 pers.	9,5 pct.
Rudersdal	350 pers.	8,6 pct.
Rødovre	170 pers.	10,5 pct.
Silkeborg	420 pers.	8,3 pct.
Skanderborg	260 pers.	8,0 pct.
Skive	180 pers.	7,1 pct.
Slagelse	370 pers.	10,0 pct.
Solrød	160 pers.	11,8 pct.
Sorø	120 pers.	9,1 pct.
Stevns	100 pers.	11,8 pct.
Struer	130 pers.	11,1 pct.
Svendborg	310 pers.	10,0 pct.
Syddjurs	170 pers.	8,9 pct.
Sønderborg	330 pers.	8,4 pct.
Thisted	190 pers.	8,5 pct.
Tønder	200 pers.	9,8 pct.
Tårnby	260 pers.	14,1 pct.
Vallensbæk	70 pers.	8,5 pct.
Varde	250 pers.	9,1 pct.
Vejen	200 pers.	9,6 pct.
Vejle	580 pers.	9,7 pct.
Vesthimmerlands	160 pers.	9,0 pct.
Viborg	460 pers.	8,5 pct.
Vordingborg	250 pers.	12,6 pct.
Ærø	70 pers.	21,2 pct.
Aabenraa	250 pers.	8,5 pct.
Aalborg	910 pers.	9,2 pct.
Aarhus	1.380 pers.	9,3 pct.