Annonce
Del på Facebook   Print siden

Rekordmange i Randers Kommune starter i nyt job

Randers
Tirsdag 28. september 2021 kl. 08:00

Rekordmange i Randers Kommune starter i nyt job
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

Rekordmange i Randers Kommune starter i nyt job

Antallet af borgere i Randers Kommune, som starter i nyt job, er rekordhøjt, viser nye tal. Det er vigtigt at tjekke pensionen, når man får et nyt arbejde, lyder det fra Sampension.

Aldrig før er så mange borgere i Randers Kommune begyndt på et nyt arbejde som i år. Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som Sampension har analyseret.

Fra januar til maj i år var jobomsætningen – et mål for, hvor mange der starter i nyt job - i Randers Kommune på 5.786. Det er en stigning på 28 pct. ift. samme periode sidste år og det højeste niveau nogensinde. Tallene viser desuden, at det særligt var i forårsmånederne i år, at jobomsætningen i Randers Kommune steg.

”Efter genåbningen af samfundet i foråret har der været fuld fart på arbejdsmarkedet, og som tallene viser, er rekordmange startet på et nyt arbejde, i takt med at samfundet gradvist er åbnet mere op. Når man begynder på en ny arbejdsplads, skal man selvfølgelig først og fremmest finde sig til rette i de nye omgivelser med nye kolleger og nye faglige udfordringer. Men samtidig er det også vigtigt, at man bruger lidt tid på at tjekke pensionen – også selvom det nok ikke er det første, man tænker på i den situation,” siger Anne-Louise Lindkvist, markeds- og kunderådgivningschef i Sampension.

”F.eks. kan et nyt job betyde, at man får pensionsordning i et andet selskab end det hidtidige. Og hvis man på den måde har pensioner i flere selskaber, betaler man også omkostninger flere steder. Her skal man undersøge, om man med fordel kan samle pensionerne i ét selskab og dermed spare omkostninger, så der på den måde bliver mere at leve af i sidste ende som pensionist,” siger Anne-Louise Lindkvist.

Beregninger fra Sampension viser, at hvis man f.eks. sparer 1.500 kr. i administrationsomkostninger om året ved at samle sine pensionsordninger som 25-årig, får man 74.000 kr. ekstra opsparing ved pensionering. Hvis man er 35 år, får man 52.000 kr. ekstra opsparing ved pensionering, mens gevinsten ved at samle pensionerne som hhv. 45-årig og 55-årig er på 34.000 kr. og 18.000 kr.

”Der er også andre gode grunde til at undersøge, om man med fordel kan samle sine pensioner, hvis man får en ny pensionsordning i forbindelse med et nyt arbejde. F.eks. er der forskellige regler for, hvornår man kan få sin pension udbetalt, afhængig af hvornår ordningen er oprettet. Hvis man har pensioner fra tidligere, er der en god chance for, at man kan starte udbetaling fra disse ordninger flere år før, end hvad der er muligt med pensioner, der oprettes nu. Derfor skal man undersøge, om man kan flytte disse rettigheder med sig over i den nye pensionsordning, i forbindelse med at man starter nyt job,” siger Anne-Louise Lindkvist.

Pensionsordninger, der er oprettet efter 1. januar 2018, kan først blive udbetalt tre år før folkepensionsalderen. For ordninger oprettet før 2018 kan udbetaling startes fem år før folkepensionsalderen, og pensionsordninger oprettet før 1. maj 2007 kan udbetales, når man fylder 60 år.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder