Del på Facebook   Print siden

Rekordmange hjortepåkørsler kan skyldes større opmærksomhed

Danmarkidag
Onsdag 22. maj 2024 kl. 17:00

Rekordmange hjortepåkørsler kan skyldes større opmærksomhed
Der har været rekordmange påkørsler af hjorte i årets fire første måneder. Foto: Dyrenes Beskyttelse


Dyrenes Beskyttelse har registret rekordmange hjortepåkørsler i årets fire første måneder, men forklaringen kan være, at folk er blevet bedre til at ringe efter hjælp.

Hjortepåkørsler er noget af det, der fylder allermest hos Dyrenes Beskyttelse Vagtcentral, og 2024 ser desværre ikke ud til at være nogen undtagelse. Årets første fire måneder har givet hele 3229 hjortepåkørsler på landsplan, hvilket er det højest antal for denne periode, siden organisationen begyndte at registrere hændelserne.

I Randers Kommune har der i årets første fire måneder været 39 hjortepåkørsler.

Det høje tal medfører dog ikke nødvendigvis en løftet pegefinger om, at bilister er blevet mere hensynsløse i deres kørsel.

- Gennem årene har vi været opmærksomme på, at der sandsynligvis eksisterer et stort mørketal, fordi det ikke er alle, der har ringet til Vagtcentralen 1812, når de har påkørt en hjort. Selvom tallet slår rekord, så er vores fornemmelse faktisk, at en del af forklaring er, at folk er blevet mere opmærksomme på, at de skal kontakte os, når uheldet er ude, siger Lars Holse, der er teamchef ved vagtcentralen hos Dyrenes Beskyttelse.

Selv hvis en del af forklaringen bag det rekordhøje tal er mere ansvarsfulde bilister, der sørger for hjælp til det påkørte dyr, holder stik, så er det stadig en appel til at passe endnu bedre på naturens vilde dyr. Både for dyrets skyld, men også for én selv.

- Det er voldsomt at påkøre et vildt dyr i trafikken, og det kan have alvorlige konsekvenser for både dyr og mennesker. Hvis dyret ikke omkommer i ulykken, kan det risikere at lide i lang tid som følge af sine skader, siger Peter Gravlund Nielsen, der er biolog hos Dyrenes Beskyttelse. Han kommer samtidigt med en anbefaling til bilisterne:

- Hjortene er mest aktive om natten, så det er særligt fra lige før solnedgang til lidt efter solopgang, at man skal være særligt opmærksom, selvom hjortene også krydser veje i dagtimerne. De opholder sig typisk i skove, enge, levende hegn eller lignende natur, så i de områder vil sandsynligheden for krydsende hjorte være størst, siger Peter Gravlund Nielsen.

Når uheldet er ude

• Hold ind til siden, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
• Find ud af, hvor du er. Det kan være vejnavn, vejnummer, kilometersten/vejkantspæl eller GPS-koordinater.
• Marker gerne stedet tydeligt, hvor ulykken er sket, f.eks. med en klud.
• Ring 1812 hvis dyret er såret - også selvom dyret er løbet væk.
• Hold afstand, så dyret ikke stresses
• Ring til Falck, hvis dyret er dødt.

Undgå hjortepåkørsler

• Vær ekstra opmærksom på veje, hvor der bevoksning tæt på rabatten. • Sæt gerne farten ned i disse områder.
• Hold øje med vejkanten. I mørke opdager man ofte reflekserne fra vildtets øjne, og så er det en god idé at sætte farten ned.
• Hold altid øje med skiltningen.
• Vær opmærksom på at f.eks. hjortevildt er flokdyr. Der vil derfor ofte komme mere end ét dyr ud på vejen.
• Vær ekstra opmærksom i april-maj og oktober-november, hvor der er særlig stor aktivitet hos hjortevildtet.
• Risikoen for påkørsel er størst ved solopgang og solnedgang.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

10 tips til bedre it-sikkerhed i ferien
10 tips til bedre it-sikkerhed i ferien
Danmarkidag
Skader for 40 millioner kroner sidste år: Mange danskere oplever utryghed ved løse hunde
Skader for 40 millioner kroner sidste år: Mange danskere oplever utryghed ved løse hunde
Danmarkidag
Bliver du ramt af nostalgi? Den legendariske Nimbus genopstår - som el-cykel
Bliver du ramt af nostalgi? Den legendariske Nimbus genopstår - som el-cykel
Danmarkidag
Falck klar til at udbrede løsning: Adgang til krisepsykolog kan hjælpe øjenvidner
Falck klar til at udbrede løsning: Adgang til krisepsykolog kan hjælpe øjenvidner
Danmarkidag
Forløbsplaner kan nu også findes på sundhedsjournalen
Forløbsplaner kan nu også findes på sundhedsjournalen
Danmarkidag
Alm. Brand forlænger aftale med Håndboldkvinderne og bliver ny sponsor for Håndboldskolerne
Alm. Brand forlænger aftale med Håndboldkvinderne og bliver ny sponsor for Håndboldskolerne
Danmarkidag
Mange ved ikke, hvor strømmen kommer fra, men interesserer sig for elpriserne
Mange ved ikke, hvor strømmen kommer fra, men interesserer sig for elpriserne
Danmarkidag
Stigning i stress blandt unge danskere: Ny app kan hjælpe
Stigning i stress blandt unge danskere: Ny app kan hjælpe
Danmarkidag
Nordea-fonden åbner pulje på 40 mio. kr. til naturprojekter
Nordea-fonden åbner pulje på 40 mio. kr. til naturprojekter
Danmarkidag
3F mener, at kriminelle skal frakendes ret til at drive virksomhed - hvad mener du?
3F mener, at kriminelle skal frakendes ret til at drive virksomhed - hvad mener du?
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder