Annonce
Del på Facebook   Print siden

Regnvandsbassinet på Østervold får Københavnervægge og fast bund

Randers
Lørdag 6. februar 2021 kl. 07:56

Regnvandsbassinet på Østervold får Københavnervægge og fast bund

Et stort hul fyldt med armeringsjern vidner om, at regnvandsbassinet på Østervold er godt undervejs. De hurtige fremskridt gør, at Vandmiljø Randers, entreprenør Brdr. Andersen og underentreprenør Barslund og Gasseholm fra næste uge går i gang med at støbe bunden af bassinet og etablere ”Københavnervæg” langs caféen.

Det er til at se, at regnvandsbassinet på Østervold er godt undervejs. Gravemaskinernes daglige aktivitet er yderst synligt på pladsen.

- Vi er rigtig godt med. Med et projekt ovenpå den gamle vold og så tæt på vandet, ja, så var risikoen for forsinkelse pga. højt grundvand og oldtidsfund stor. Men vi har hverken skullet takle grundvand eller stødt på nogen fund. Kun vejret driller os lidt, lyder det fra projektleder for klimatilpasning i Vandmiljø Randers, Susanne Jensen.

Bassinet får fast bund

Vandmiljø Randers håber på, at entreprenøren Brdr. Andersen og underentreprenør Barslund og Gasseholm snarest muligt kan begynde at støbe bassinbunden.

- Det er ingen hemmelighed, at vi krydser fingre for et mildere vejr. Vejret har meget at sige, når vi skal støbe en betonbund. Generne ved frost og kulde er, at betonen ikke tørrer, og derved forsinker det andre opgaver, fortæller Susanne Jensen.

Samtidig med, at bunden støbes i den ene ende, vil Vandmiljø Randers gå i gang med at etablere en stærk væg langs caféen, så jorden ikke skrider. En væg der i fagsprog går under navnet, Københavnervæg.

Københavnervæg langs caféen

På første parket ud til regnvandsbassinet kommer den eksisterende café til at ligge. Og denne yderlige placering gør, at der graves tæt ved bygningen.

- For at sikre, at jorden - hvorpå caféen er placeret - ikke skrider, borer vi 7 meter lange stålprofiler ned ca. 1,5 m fra caféen. I mellemrummet mellem stålprofilerne skubber vi stålplader ned, så det danner en væg. Konstruktionen kaldes en Københavnervæg, fortæller projektleder i Vandmiljø Randers, Susanne Jensen.

At jorden ikke skal skride handler ikke kun om at passe på den eksisterende café. En fremmed-ledning løber ligeledes i jorden, og den må ikke bøjes.

- Københavnervæggen er solid. Vi laver den midlertidigt for netop at sikre mod erosion og sætningsskader, mens vi støber bassinets sider. Når bassinsiderne er afhærdet, og der er fyldt jord op, kan vi hive stålplader og stålprofiler op igen, fortæller Susanne Jensen.

Caféen hviler på enkle fundamenter på den meget bløde bund og har allerede sat sig lidt.

- Med Københavnervæggen sikrer vi os bedst muligt. Men vi er i høj grad bevidste om, at vi kan risikere, at der sker yderligere sætninger. Vi går ind i arbejdet med bevidsthed om risikoen. Hvis uheldet alligevel er ude, så er der penge i budgettet til en opretning af caféen, fortæller Susanne Jensen fra Vandmiljø Randers.

Cafébygningen får nye lejere

Endnu før, regnvandsbassinet havde taget sit første spadestik, var der rift om lejemålet i cafébygningen.

Ifølge Randers Kommune har man aldrig før modtaget så mange henvendelser på et lejemål. Et lejemål, hvor lejerne udmærket vidste, at de ville starte ud med byggerod. De nye lejere overtager lejemålet i foråret og vil frem til sommer ligge lige ud til en byggeplads.




Endnu er der lås og lukkede døre, men snart rykker nye lejere ind i caféen. Først skal der dog lige graves tæt op ad den.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Mere end 11.000 donationer: Støtten er strømmet ind efter drab
Mere end 11.000 donationer: Støtten er strømmet ind efter drab
Randers
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder