Annonce
Del på Facebook   Print siden

Regionshospitalet Randers har nedbragt deres madspild

Forside
Fredag 14. juni 2019 kl. 15:00

Regionshospitalet Randers har nedbragt deres madspild

Nyt initiativ nedbringer madspild i storkøkkener.


Hvert år smides 60.000 tons mad i skraldespanden i danske storkøkkener og restauranter. Det vil Arla Pro ændre på. Derfor har fødevarekoncernen taget initiativ til en bæredygtighedsworkshop, hvor personalet i de danske storkøkkener undervises i nye, bæredygtige vaner. Et af de storkøkkener, som allerede har deltaget i workshoppen, er Regionshospitalet Randers, der nu planlægger og udnytter alle råvarer bedre.

Tusindvis af danskere bespises hver dag på hospitaler, kantiner, daginstitutioner og plejehjem, hvor maden tilberedes i storkøkkener. Det er dog ikke alt mad, som ender i folks maver. Madspild er nemlig ikke kun et problem i de danske hjem, men også et stort problem i danske storkøkkener. Hvert år smides 60.000 tons mad i skraldespanden landet over i danske storkøkkener og restauranter.

Det vil Arla Pro ændre på, og derfor har de startet en gratis workshop, Arla Pro Bæredygtigheds-LAB, som underviser køkkenpersonale i otte gode vaner til at arbejde mere bæredygtigt og nedbringe madspild.

”Vi oprettede Arla Pro Bæredygtigheds-LAB, fordi vi gerne vil bidrage med vores idéer til, hvordan madspild kan reduceres, og klimaaftrykket kan nedbringes af mere bæredygtige vaner. Vi oplever stor interesse for at deltage, og det er fantastisk, for tænk på hvor stor en forskel de mange køkkener samlet kan gøre, hvis de alle tager de bæredygtige vaner til sig,” siger Britta Surland, der er produktspecialist hos Arla Pro.

Regionshospitalet Randers har nedbragt deres madspild
300 køkkenmedarbejdere har indtil videre deltaget i Arla Pro Bæredygtigheds-LAB, heriblandt personale fra Regionshospitalet Randers, som kunne tage direkte hjem fra kurset og arbejde mere bæredygtigt.
”Workshoppen gav os blandt andet nye idéer til at arbejde med at nedbringe mængden af kød i maden. Og så fik vi interessante input til at nedbringe madspild. Vi har altid sat en ære i at tilberede retterne med mindst muligt svind ved fx at bruge grøntsager og ben i fond og præcist udregne, hvor mange der skal bespises den pågældende dag,” siger Mona Carøe, der er Cheføkonoma på Regionshospitalet Randers.

Hos Regionshospitalet Randers har de et stort fokus på at nedbringe madspild, eksperimentere med grønne retter og putte flere grøntsager i maden. Og de har igennem mange år arbejdet hen mod en høj økologiprocent.

”Vi har været i gang med at omlægge til økologi siden 1992, og i dag har vi 100 procent økologi i vores bager- og slagterafdeling. Og så har vi ellers 95 procent økologi på resten. Det er ikke nemt, men det gør en kæmpe forskel for kvaliteten, økologiprocenten og økonomien, at alt vores mad laves fra bunden,” siger Mona Carøe.

Madspild kan reduceres ved få tiltag
Arla Pro stopper ikke med de 300 kursister, men vil fortsætte med at afholde gratis workshops for storkøkkener.

”Bæredygtighed kan være en abstrakt størrelse for mange storkøkkener og kantiner, og derfor giver vores bæredygtighedsworkshop rigtig god mening, da køkkenpersonalet får en række, lavpraktiske værktøjer til at blive mere bæredygtige. På den måde er vi med til at sikre mindre madspild og mere bæredygtighed i hele Danmark,” siger Britta Surland.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder