“…mine fem år som medlem af Ringkjøbing Amtsråd, fortæller Struer-borgmester og regionsrådsmedlem Martin Merrild (V) til dknyt.
“Region Midtjylland har været ledet på en måde, hvor store beslutninger som f.eks. sygehusplacering er vedtaget med meget snævre flertal – uden hensyn til yderområderne og helt uden respekt for balance og sammenhæng i regionen.”
“Regionens økonomi besluttes i Finansministeriet, det faglige ansvar for sygehusene er reelt placeret i Sundhedsministeriet, og de større strategiske beslutninger ligger hos regeringen.”
“Derfor er der ingen reel begrundelse for at opretholde regionen!”
“Derfor skal vi arbejde for, at regionens opgaver hurtigst muligt deles mellem kommunerne og staten. Sygehusene skal placeres i overskuelige enheder med egne bestyrelser, der er ansvarlige over for både staten, kommunerne og borgerne.”
“Realistisk set vil vi have regionerne nogle år endnu, og så længe de eksisterer, er det helt nødvendigt, at vi er stærkt repræsenteret.”
“Derfor er jeg parat til i endnu en periode at repræsentere Struer Kommune og det nordvestlige hjørne af landsdelen i Regionsrådet.”
Martin Merrild (V), er borgmester i Struer Kommune og medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland, som vi alle skal stemme medlemmer ind i 17. november.