Regeringen vil sætte turbo på kystsikring: 14,9 mia. kroner i ny national plan

Stormfloder og stigende vandstand presser Danmark tættere på kysten, og regeringen vil nu ændre måden, landet kystbeskytter sig på. Med Klimatilpasningsplan II lægges der op til en national investeringsplan på 14,9 mia. kroner, som skal hjælpe kommunerne med at sikre kysterne mod hyppigere stormfloder og mere ekstremt vejr.

Ifølge oplægget går både planlægning og anlæg af kystbeskyttelse i dag for langsomt, samtidig med at risikoen vokser.

Stormfloder bliver langt hyppigere

Regeringens udspil peger på, at stormfloder, der i dag typisk forventes én gang hvert 100. år, kan blive så hyppige, at de omkring år 2100 kan forekomme hvert tredje år.

Samtidig understreges det, at kystnære områder rummer store værdier: 1 mio. danskere bor under en kilometer fra kysten, og op mod 100.000 husstande og virksomheder med 175.000 arbejdspladser langs kysterne kan ifølge oplægget blive ramt af oversvømmelser fra havet, hvis der ikke investeres markant.

Staten vil betale 85 procent af anlæggene

Kommunerne skal fortsat stå for gennemførelsen af projekterne, men staten vil ifølge planen tage en langt større rolle for at sikre fremdrift.

Det centrale greb er, at staten fremover vil medfinansiere 85 procent af anlægsinvesteringerne i projekterne i den kommende investeringsplan, mens kommunale bidrag udgør de resterende 15 procent.

Sammen med en accelerationspakke for kystbeskyttelse, Finansloven 2026 og kommunernes andel vurderer regeringen, at der kan blive mulighed for investeringer på op mod 20 mia. kroner i kystbeskyttelse frem mod 2040.

Hvem skal betale på sigt?

En del af arbejdet bliver også at afklare, hvor stor en andel af statens udgifter der efterfølgende kan blive opkrævet hos lodsejere. Regeringen har derfor nedsat en ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til en model for fordeling af et muligt finansieringsbidrag mellem lodsejere.

Nemmere tilladelser – klimatilpasning skal vægte tungere

Regeringen vil samtidig gøre det lettere at få tilladelse til klimatilpasningsprojekter, hvor naturhensyn kan være en barriere. I udspillet nævnes blandt andet et ønske om at udvide dispensationsmulighederne, så kommunerne i højere grad kan vægte hensynet til klimatilpasning, der beskytter mennesker og ejendom, når projekter vurderes.

Miljøministeren vil desuden indkalde Folketingets partier til drøftelser om en politisk aftale om planen.

Tre ministre: “Det haster” – og ansvaret skal deles

Miljøminister Magnus Heunicke siger:

”Danmark skal rustes til den nye klimavirkelighed. Vi skal foran udviklingen og sikre de danske kystbyer mod fremtidens vildere og voldsommere stormfloder. Med Klimatilpasningsplan II afsætter vi 14,9 mia. kroner til at lave den nødvendige kystsikring og bygge diger, højvandmure og sluser, som kan beskytte vores boliger og samfundsværdier. Det skal ikke længere være den enkelte kommune, husejere eller borgergruppe, der alene skal kæmpe for at få beskyttet deres by eller hjem. Det bliver nu et fælles ansvar at beskytte Danmark mod stormfloderne.”

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard siger:

“Klimaforandringerne kommer med en regning. Vi får højere vandstand og et vildere vejr. Hvis man synes, at det med klima er noget diffust noget, så skal man bare tænke på nogle af de store oversvømmelser og ødelagte hjem, vi har set de senere år. Jeg er glad for, at regeringen nu tager et stort medansvar for at kystsikre Danmark. Vi giver en solid håndsrækning til de områder, som er mest udsatte, og vi gør det nemmere at blive enige lokalt. Og det er vigtigt, for det haster med holdbare løsninger, for at regningen ikke bliver endnu større.”

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger:

”At sikre Danmark bedre mod oversvømmelser kræver, at alle danskerne og myndigheder i fællesskab løfter ansvaret. Det kræver store milliardinvesteringer mod fremtidens stormfloder, og samtidig skal der ikke være regler og lovgivning, som står i vejen for, at vi kan beskytte vores værdier, boliger og kyster. Med den her plan tager vi et vigtigt skridt i det arbejde, der skal skabe mere tryghed.”

Hvad betyder planen i praksis?

Hvis planen bliver til en politisk aftale, vil den i praksis betyde, at kystbeskyttelse i højere grad planlægges og finansieres nationalt – men udføres lokalt. Målet er både hurtigere beslutninger og flere anlægsprojekter, så diger, højvandmure og sluser kan stå klar, før stormfloderne bliver hyppigere og dyrere at håndtere.

Relaterede Personer

Magnus Heunicke

Morten Dahlin