Nyheder

Reception for ny partner hos markant mæglerfirma

I morgen, den 30. august 2024, er der anledning til fejring hos ejendomsmæglervirksomheden EDC Erhverv Trio i Kristrup, når der holdes reception for Sara Brüner, for at markere hendes nye rolle som partner i virksomheden.

Reception for ny partner hos markant mæglerfirma
Foto: EDC Erhverv Trio - Ejerkredsen fra venstre med Michael Møller, Sara Brüner, Lars Kandborg og Magnus Leth Nielsen
29. august 2024
Af Redaktion

Sara Brüner, der tidligere har gjort sig bemærket som professionel håndboldspiller for Randers HK, har arbejdet som privat- og erhvervsmægler hos EDC Trio i de seneste syv år. Pr. 1. januar i år købte hun en fjerdedel af firmaet, hvilket formelt gjorde hende til en del af ejerkredsen sammen med Lars Kandborg, Michael Møller og Magnus Leth Nielsen.

Receptionen markerer et vigtigt skridt i Sara Brüners karriere, hvor hun nu ikke blot fortsætter som erhvervsmægler, men også træder ind i ejerkredsen i den virksomhed, hun har været en del af i flere år. Receptionen finder sted i virksomhedens lokaler i Kristrup fra kl. 14, hvor venner, familie og forretningsforbindelser vil kunne deltage for at fejre Sara Brüners nye rolle som partner i virksomheden.

Med sin baggrund i både sports- og erhvervslivet er Sara Brüner et velkendt ansigt i Randers, og hendes nye titel som partner i EDC Erhverv Trio er, som hun selv beskriver det, en drøm, der går i opfyldelse. Receptionen i morgen markerer ikke kun hendes personlige succes, men også et nyt kapitel for virksomheden.

Hos Randersidag.dk/Lxkal.dk sender vi også et stort tillykke til Sara med partnerskabet, og også en tak, da hun har været med til at finde nogle fantastisk lokaler til vores redaktion.

Foto: EDC Erhverv Trio – Sara Brüner
Lovbruddet mange bilister ikke kender til: Kan koste dig 7.000 kroner

Læs også: Lovbruddet mange bilister ikke kender til: Kan koste dig 7.000 kroner

Tilmeld dig vores nyhedsbrev