Nyheder

Randrusianske Røde Kors livsfortællingsgrupper skal igen skabe nye minder og fællesskaber

En meningsfuld aktivitet

Randrusianske Røde Kors livsfortællingsgrupper skal igen skabe nye minder og fællesskaber
11. april 2024
Af Redaktion

Røde Kors Randers og Team Frivillighed i Randers Kommune er nu klar til en ny omgang Fortæl for Livet. Fortæl for Livet er en social aktivitet for ældre, som ønsker at mødes, fortælle og lytte til betydningsfulde historier fra hinandens liv og på den måde skabe nye fællesskaber og tætte relationer.

Første opstart af Fortæl for Livet er foregået hen over vintermånederne med stor succes. Netop derfor håber Røde Kors og Randers Kommune, at de nu igen kan tiltrække frivillige gruppeledere, der vil være tovholdere og være facilitatorer af nye grupper af ældre borgere, som har lyst til at mødes og dele deres livshistorier rundt om i Randers by.

Historierne fortælles på 10 møder i en lukket gruppe med 4-6 deltagere. Her inviteres og guides deltagere i en Fortæl for Livet-gruppe til at erindre, fortælle og lytte til betydningsfulde historier fra hinandens liv. Den frivillige gruppeleder guider gruppen, så alle kan komme til orde og hjælper også gruppen til at finde frem til de temaer, som de vil tale om. I gruppeforløbet skabes grundlag for nye bekendtskaber, og nye gode minder.

Det er meget givende at være sammen med de personer som deltager i Fortæl for Livet. Det er spændende at høre om deres liv. Alle har haft et rigt liv på den ene eller den anden måde, fortæller en tidligere gruppeleder.

Vil du være med?

Er du vores nye gruppeleder eller interesseret i at høre mere? Så tag endelig kontakt til projektkonsulent i Røde Kors, Dorthe Johansen dojoh@rodekors.dk / 21580945

Elpriserne svinger vildt denne onsdag

Læs også: Elpriserne svinger vildt denne onsdag

Tilmeld dig vores nyhedsbrev