Del på Facebook   Print siden

Randrusianske Phoenix Design Aid opkøber det grafiske designbureau BGRAPHIC i København

Randers
Tirsdag 11. juni 2024 kl. 07:00

Randrusianske Phoenix Design Aid opkøber det grafiske designbureau BGRAPHIC i København
Administrerende direktør for Phoenix Design Aid, Dennis Lundø Nielsen, samt direktør for BGRAPHIC, Birgitte Vestergaard


Det danske design- og kommunikationsbureau Phoenix Design Aid, der dagligt udvikler løsninger til en lang række internationale og mellemstatslige organisationer, har overtaget virksomheden BGRAPHIC, et grafisk designbureau i København. Med overtagelsen styrker Phoenix Design Aid sine aktiviteter og positionering i Danmark med kombinationen af solid dansk og international erfaring og et bæredygtighedsfokus samlet i ét bureau.

Phoenix Design Aid har siden 1998 serviceret internationale og mellemstatslige organisationer såsom FN og EU, NGO'er og offentlige myndigheder med en bred vifte af design- og kommunikationsløsninger med et fokus på bæredygtighed. Virksomheden har aktiviteter over det meste af verden med hovedsæde i Randers og datterselskaber i Panama City, Nairobi og Valencia samt en lang række repræsentative kontorer og kunder i over 60 forskellige lande.

Nu er virksomheden klar til at sætte yderligere ind på det danske marked med opkøbet af det grafisk designbureau BGRAPHIC. BGRAPHIC arbejder med alle typer af design- og kommunikationsopgaver til alle platforme, fx design af logoer, visuelle identiteter, kampagner, publikationer, infografik, PowerPoint- og Word-skabeloner, animationer, websites, video og meget mere. BGRAPHIC har gennem mere end 20 år løst opgaver for en række større danske offentlige og private virksomheder. Phoenix Design Aid og BGRAPHIC har arbejdet sammen gennem flere år, hvorfor de finder det naturligt at forene kompetencer i nye, visionære og innovative projekter.

”Vi har som ambition at positionere os yderligere på det danske marked, og her ser vi BGRAPHIC som den perfekte samarbejdspartner, da vi har en lang række serviceområder til fælles, ligesom vi med vores forskellige kompetencer vil supplere hinanden godt. Derfor samler vi nu kompetencerne og forener vores store internationale erfaring med BGRAPHICs solide erfaring fra det danske marked. Vi er overbeviste om, at kombinationen af deres og vores kompetencer vil blive et stort aktivt for alle vores kunder,” siger Dennis Lundø Nielsen, administrerende direktør for Phoenix Design Aid, og tilføjer, at der ikke forventes ændringer på personalefronten for begge parter.

Phoenix Design Aid har i forvejen 35 medarbejdere placeret globalt, og med opkøbet tilføjer virksomheden yderligere syv medarbejdere til staben. BGRAPHICs direktør, Birgitte Vestergaard, og de øvrige medarbejdere fortsætter i deres nuværende stillinger. Med overtagelsen af BGRAPHIC ser Phoenix Design Aid samtidig frem til fortsat at udvikle virksomhedens løsninger indenfor design og kommunikation. Markedet bevæger sig hurtigt med nye teknologier, og her er kunstig intelligens (AI) en særlig parameter, som Phoenix Design Aid håber på at kunne være med til at skubbe fremad i Danmark.

”Udviklingen går hurtigt inden for vores serviceområder. Vi er af den overbevisning, at vores fremtidige samarbejde kan udvikle vores løsninger på flere planer. Vi omfavner de nye teknologier, fx via kunstig intelligens (AI) og gode digitale løsninger. De kreative opgaver skal – som altid – leveres fra øverste hylde. Vi skaber unikke løsninger, der er tilpasset vores kunders særlige behov. Vi hjælper med at optimere virksomhedens grafiske kommunikation og gøre det nemt at kommunikere hurtigt og enkelt. Vi får et fantastisk afsæt og føler os utrolig godt rustet til fremtiden, når vi nu samler vores kompetencer og arbejder sammen i koncernen, siger Birgitte Vestergaard.

Phoenix Design Aid arbejder i forvejen med det danske marked, men føler sig nu klar til at tage skridtet videre og håber at kunne være med til at inspirere markedet i Danmark med bæredygtige løsninger.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Elektrisk medvind til HHX-elever
Elektrisk medvind til HHX-elever
Randers
Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Stor RandersQ fodboldfest på lørdag
Stor RandersQ fodboldfest på lørdag
Randers
Lokale spejdere med ukrainske rødder gjorde en forskel for naturen i Assentoft
Lokale spejdere med ukrainske rødder gjorde en forskel for naturen i Assentoft
Randers
Efter 12 år med mestringsvejledning: Kunstner åbner udstilling
Efter 12 år med mestringsvejledning: Kunstner åbner udstilling
Randers
Kommunen forbedrer udsigten til skulpturen Bar Roma
Kommunen forbedrer udsigten til skulpturen Bar Roma
Randers
Kan fremtidens energisystemer arbejde sammen? To eksperter giver deres bud
Kan fremtidens energisystemer arbejde sammen? To eksperter giver deres bud
Randers
Undgå sommerens rejsekatastrofe - forny dit pas nu
Undgå sommerens rejsekatastrofe - forny dit pas nu
Randers
5 ting om vinbjergsnegle de færreste ved - og en opskrift
5 ting om vinbjergsnegle de færreste ved - og en opskrift
Randers
Randers Kommune sender afgørelse om miljøskade i høring hos DSH Recycling A/S
Randers Kommune sender afgørelse om miljøskade i høring hos DSH Recycling A/S
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder