november får forretningsføreren overdraget alle kompetencer som bestyrelse og den nuværende forretningsfører har haft. Forretningsføreren skal referere til Randers Kommune, der er tilsynsmyndighed i denne sag.
Indsættelsen af den midlertidige forretningsfører sker efter Almenboliglovens § 165 for at sikre en forsvarlig drift.
Byrådets beslutning er den mest vidtrækkende handling, en tilsynskommune kan foretage, og det sker på grund af sagens alvorlige og komplekse karakter. Samtidig har Randersegnens Boligforenings egne løsningsforslag ikke været brugbare og lovlige.
Jeg er glad for byrådets beslutning. Vi står med 10 aktuelle boligprojekter, hvor der er problemer med finansieringen og deres lovlighed. Vi står samtidig med problemer i forhold til tidligere, ustøttede boligprojekter, som vi skal have overblik over, og vi står med en meget skrøbelig økonomi i Randersegnens Boligforening, siger Lene Andersen, direktør for Miljø og Teknik i Randers Kommune.
Løsningsforslag inden udgangen af november
Den midlertidige forretningsfører skal udarbejde budgetter for hvert enkelt projekt og forslag til, hvordan projekterne kan finansieres inden for lovens rammer og i regi af Randersegnens Boligforening, hvis det er muligt.
Lejernes situation
Det er også væsentligt, at vi for lejernes skyld får en afklaring hurtigt, siger Lene Andersen.
Ifølge loven vil boliglejerne kunne fortsætte med at bo i deres lejligheder, og der er regler for, hvordan huslejen bliver reguleret. Reglerne er forskellige alt efter om, det er almennyttigt boligbyggeri eller privat boligbyggeri.
Den midlertidige forretningsfører skal udrede alle forhold vedrørende boligforeningens køb af:
* Langdalen, Assentoft (8 boliger),
* Søndervangen, Spentrup (8 boliger),
* Kristrupvej 39 (4 boliger),
* Kristrupvej 67 (10 boliger),
* Tingager, Harridslev (10 boliger),
* Bakkestjernedalen, Dronningborg (10 boliger),
* Akacievej 2 (10 boliger),
* Norddjurs Kommune, Akacievej 5 (8 boliger), Norddjurs Kommune,
* Ternevej 47 (10 boliger), Syddjurs Kommune,
* Ternevej 27 (10 boliger), Syddjurs Kommune.
Forretningsførerens forhandlingsforslag skal præsenteres for tilsynet (Randers Kommune), som drøfter forslagene med Ministeriet for By, Bolig & Landdistrikterne og dermed sikrer, at det ligger inden for lovens rammer. Derefter får de enkelte kommuner forslagene.
Den midlertidige forretningsfører skal også undersøge om Randersegnens Boligforening har lignende projekter, som kommunen ikke har kendskab til.
Forretningsføreren vil også komme med konkrete forslag til, hvordan vi kan sikre, at den daglige drift i Randersegnens Boligforening fremover kommer til at fungere sådan, at noget lignende ikke sker fremover, siger Lene Andersen.
Der er udarbejdet et kommissorium for forretningsføreren.
* DU KAN KOMMENTERE ARTIKLEN NEDE PÅ SIDEN.
* FÅ BYEN.NU’s GRATIS NYHEDSBREV.
Læs også: