Annonce
Del på Facebook   Print siden

Randers-virksomhed vinder pris for social ansvarlighed

Randers
Fredag 15. november 2019 kl. 15:00

Randers-virksomhed vinder pris for social ansvarlighed

Randers Kommune tildelte hædersprisen for virksomhedens arbejde med bæredygtighed, socialt ansvar og FNs verdensmål.

Det blev virksomheden Danish Coffee and Tea som løb med CSR-prisen til Randers Business Awards 2019.

400 repræsentanter fra Randers-virksomheder var repræsenteret ved Randers Business Awards torsdag den 14. november i Cepheus Park Randers. Awardshowet dannede ramme for uddelingen af 12 årlige erhvervspriser, hvortil Randers Kommune stod bag CSR-prisen. En pris som bliver givet til den virksomhed, som har gjort sig særligt bemærket for sit arbejde med bæredygtighed, socialt ansvar og FNs verdensmål.

I år gik prisen til Danish Coffee and Tea, som vandt prisen foran Randers Industriservice og PN Tømrer og Byggefirma, som også var indstillet for deres arbejde med social ansvarlighed.

"Vi er glade for at kunne overrække CSR-prisen til en super kvalificeret virksomhed, som har CSR som en integreret del af deres virksomhedsstrategi. De tre nominerede virksomheder repræsenterer arbejdspladser, hvor inklusion af medarbejdere med vidt forskelligt færdighedsniveau er i højsædet. Danish Coffee and Tea har udmærket sig ved deres arbejde for at ansætte medarbejdere på kanten af arbejdsmarkedet på fleksible vilkår og en virksomhedspolitik som omfatter bæredygtighed, socialøkonomi og FNs verdensmål," fortæller Tine Arensbach, chef for Jobcenter Randers Erhverv i Randers Kommune.

Virksomhed med social ansvarlighed
Danish Coffee and Tea er en lokal kaffeproducent, der har bygget en forretning op med basis i FN´s verdensmål. I samarbejde med Jobcentret har de gennem tiden ansat ledige med skånehensyn og nedsat arbejdsevne, og alle virksomhedens medarbejdere er ansat på overenskomstmæssige vilkår.

"Vores strategi har fra starten været at efterleve verdensmålene. Det er en del af vores DNA nu, vi tænker ikke over det. Den her pris betyder meget for os, og vi er virkelig glade på vores ansattes vegne. Hos os er alle lige," fortalte Lars Bendix Johansen og Thomas Remmer Larsen, ejere af Danish Coffee and Tea.

Flere socialt bevidste virksomheder i Randers
Chefen for Jobcenter Randers Erhverv Tine Arensbach fortæller, at man som virksomhed i Randers Kommune kan blive anerkendt med det lokale CSR Randers-brand, som kan bruges internt i virksomhedens personalepolitik og eksternt i kommunikations- og markedsføringsøjemed:

"I Randers Kommune ønsker vi et samarbejde med erhvervslivet om indsatsen for at sikre at alle jobsøgende borgere en plads i arbejdslivet. Det giver både god mening for kandidaten og for virksomheden," siger hun.

P.t. er cirka 160 virksomheder i Randers kommune CSR-certificeret. Tine Arensbach regner med, at Randers Kommune fremadrettet vil certificere cirka 20 nye virksomheder om året.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Flyvende start for Randers Nord IF
Flyvende start for Randers Nord IF
Randers
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Randers
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - 4500 tilmeldt i Randers
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - 4500 tilmeldt i Randers
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder