Del på Facebook   Print siden

Randers: Velkommen til Ferie Camp for udsatte 2021

Randers
Tirsdag 13. april 2021 kl. 09:00

Randers: Velkommen til Ferie Camp for udsatte 2021
Cliff Kaltoft, sekretariatschef for Landsforeningen af VæreSteder (tv) og Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune (th)


.
Randers: Velkommen til Ferie Camp for udsatte 2021

For fjerde gang lægger Randers græs til årets store, landsdækkende Ferie Camp for udsatte og deres børn. En uge med sport, aktiviteter, musik, udflugter og socialt samvær venter i uge 27.

Landsforeningen af VæreSteders Ferie Camp for socialt udsatte foregår igen i 2021 på Langvang i Randers i år i uge 27. Her byder landsforeningen i samarbejde med Randers Kommune fra den 5. til den 10. juli på en gratis ferieoplevelse for socialt udsatte og deres børn med masser af sport, aktiviteter, musik, udflugter og socialt samvær.

"Vi glæder os til at komme til Randers igen til sommer, for vi føler os altid velkomne her. Det er tydeligt, at der i Randers er stor respekt for arbejdet med socialt udsatte," siger Cliff Kaltoft, som er sekretariatschef for Landsforeningen af VæreSteder.

Med midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond og Randers Kommune har Landsforeningen af VæreSteder i år mulighed for at byde tæt på 1700 mennesker på en helt speciel ferieoplevelse i Randers. Ideen bag Ferie Camp er at give socialt udsatte en god ferieoplevelse og flere positive sociale kontakter, som skal styrke deres mod på at komme videre i livet. Af de 1700 feriegæster er ca. 600 børn. Desuden deltager 150 frivillige i afviklingen af Ferie Camp'en.

Randersborgmester Torben Hansen glæder sig over, at Landsforeningen af VæreSteder igen i år har valgt Randers som hjemsted deres sommerlejr:

"Stort og varmt velkommen til feriecampen. Vi er glade for at være med til at give deltagerne på feriecampen en god ferieuge i Randers. Jeg er overbevist om, at mange trænger til at kunne se frem til en uge med masser af oplevelser, ud i naturen, aktiviteter og samvær. Vi bidrager meget gerne til, at børn og deres forældre får en ferieoplevelse, de ellers ikke ville have mulighed for."



© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Færdselsuheld i krydset  Mariagervej/Langvangen
Færdselsuheld i krydset Mariagervej/Langvangen
Randers
Bevare bus 918X
Bevare bus 918X
Randers
Slagsmål i Brødregade
Slagsmål i Brødregade
Randers
Retten i Randers vandt
Retten i Randers vandt
Randers
Besøg kanonfotografen
Randers
Byfornyelse på vej i Mellerup, Ålum, Havndal og Asferg
Byfornyelse på vej i Mellerup, Ålum, Havndal og Asferg
Randers
Mød Buster og Joey Moe i biografen
Mød Buster og Joey Moe i biografen
Randers
En udfordring til
En udfordring til
Randers
Western Girls kommer til Randers
Western Girls kommer til Randers
Randers
Erhverv Randers: Bæredygtigt Business
Erhverv Randers: Bæredygtigt Business
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder