Del på Facebook   Print siden

Randers: To talenter får job som socialchef og sekretariatschef

Randers
Søndag 4. juli 2021 kl. 10:00

Randers: To talenter får job som socialchef og sekretariatschef
Sasia Jeppesen (t.v.) bliver ny sekretariatschef og Runa Steenfeldt ny socialchef. Foto: Randers Kommune


.
1. august tiltræder Runa Steenfeldt som socialchef, og 1. september bliver Sasia Jeppesen sekretariatschef i Social og Arbejdsmarked.

Dermed ansætter Randers to interne talenter i stillingerne

Både Runa Steenfeldt og Sasia Jeppesen arbejder i dag i Randers Kommune.

"Det er to stærke talenter, vi netop har ansat. De har begge været igennem ansættelsesforløb hvor der også var stærke eksterne kandidater. Og på begge poster var vi ikke i tvivl om, at vores to interne talenter var de bedst kvalificerede. Jeg ser frem til, at de begge starter i deres nye job," siger Helene Bækmark.

Ny socialchef 1. august

Runa Steenfeldt kommer fra en stilling som centerleder for Center for Voksenhandicap i Randers Kommune og har tidligere været leder af Myndighed på Socialområdet. Hun har siden 2000 arbejdet inden for socialområdet og har også erfaringer både som kontorchef fra Region Midtjylland og som forstander på socialområdet i Region Nordjylland. Hun kom til Randers i marts 2014. Runa Steenfeldt er 46 år og bor i Randers med sin familie. Fritiden bliver blandt andet brugt på at være aktiv i løbeklub. Hun er uddannet fra Aalborg Universitet som cand.scient.adm.

"Jeg er meget glad for at vi ansætter Runa Steenfeldt som vores nye socialchef. Hun er både fagligt indsigtsfuld i socialområdet og har en ledelsesstil, der matcher Randers Kommune. Sammen med chefgruppen i forvaltningen, ledere og medarbejdere er Runa den rette til at sætte gode rammer om og retning for et velfærdsområde, som i disse år har mange vigtige og svære ting på sin dagsorden," siger Helene Bækmark, direktør for Social og Arbejdsmarked.

"Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang, og starte samarbejdet med ledere og medarbejdere på området. Jeg er særligt nysgerrig på, at lære den del af socialområdet bedre at kende, som jeg i dag ikke har så tæt et samarbejde med. Der venter nogle vigtige opgaver forude, og jeg ser frem til at skabe løsninger i samspillet mellem de fagligt stærke miljøer på socialområdet, borgere og samarbejdspartnere på området," siger Runa Steenfeldt, som tiltræder 1. august 2021.

Ny sekretariatschef 1. september

Sasia Jeppesen er uddannet cand.merc.jur. Hun kommer fra en stilling som leder af Ydelseskontoret i Social og Arbejdsmarked. Hun har tidligere arbejdet som juridisk konsulent i Jobcenteret, og kommer også med erfaring fra et job som fuldmægtig i Videnskabsministeriet, undervisning i forvaltningsret og har stor erfaring med at forberede sager til politisk behandling. Sasia Jeppesen tiltræder i jobbet som sekretariatschef 1. september 2021. Privat bor 37-årige Sasia Jeppesen i Randers sammen med sin mand og to børn på hhv. seks og ni år. En del af fritiden bruger hun i sin have.

"Jeg glæder mig meget til at blive en del af sekretariatet i Social og Arbejdsmarked. Det er et sekretariat, jeg ved er kendetegnet af en høj faglighed og engagerede medarbejdere. Samtidig ser jeg frem til at være med til at blive en del af samspillet mellem det politiske niveau, driften og at indgå som en del af chefgruppen," siger Sasia Jeppesen.

"Sasia har for kort tid siden stået for i samarbejde med sine medarbejdere at håndtere de mange helt ekstraordinære udfordringer, som implementeringen af systemerne KY og KSD gav. Gennem sit job som leder af Ydelseskontoret i Jobcenteret har Sasia netop vist, at hun har, hvad der kræver for at kunne løfte et job som sekretariatschef, hvor der altid er mange bolde i luften med tidsfrister, krav til præcision og overblik," siger Helene Bækmark.

"Jeg er stolt af, at vi kan rekruttere til to så store stillinger fra egne rækker. Det er tegn på, at vi som organisation kan udvikle ledelsestalenter, og at vi også formår at skabe karrieremuligheder for egne ledere. Til begge stillinger var der tæt opløb, og vi fik ansøgninger fra rigtige dygtige mennesker, som kunne se spændende muligheder i Randers."



© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fik du læst: Ugen der gik på Randersidag
Fik du læst: Ugen der gik på Randersidag
Randers
Vi behøver ikke at drikke for at have det sjovt
Vi behøver ikke at drikke for at have det sjovt
Randers
Både askebægre og poser blev taget godt imod i Randers Midtby
Både askebægre og poser blev taget godt imod i Randers Midtby
Randers
Hvad er Advent? | Første søndag i advent
Hvad er Advent? | Første søndag i advent
Randers
Lokal julestemning i gaden
Lokal julestemning i gaden
Randers
Årets frækkeste juleby: Randers SØ får en varm december
Årets frækkeste juleby: Randers SØ får en varm december
Randers
Verdo præciserer selskabsstruktur
Verdo præciserer selskabsstruktur
Randers
Randers Regnskov holder lukket i uge 48
Randers Regnskov holder lukket i uge 48
Randers
 Julehjælp i Østjylland slår alle rekorder
Julehjælp i Østjylland slår alle rekorder
Randers
477 nye frivillige Nabovenner på gaden for at sikre en indbrudsfri jul
477 nye frivillige Nabovenner på gaden for at sikre en indbrudsfri jul
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder