Nyheder
Randers skal inspirere andre
I fem kommuner, herunder Randers, har man valgt at oprette udsatteråd. Og nu har Servicestyrelsen samlet de foreløbige erfaringer i et hæfte til inspiration for andre kommuner. Erfaringerne fra Randers er i den forbindelse unikke, fordi man her har valgt udelukkende at have brugere med i rådet. Repræsentanter fra Ladegaarden, Hjørnestenen og kommunens øvrige sociale […]
I fem kommuner, herunder Randers, har man valgt at oprette udsatteråd. Og nu har Servicestyrelsen samlet de foreløbige erfaringer i et hæfte til inspiration for andre kommuner.
Erfaringerne fra Randers er i den forbindelse unikke, fordi man her har valgt udelukkende at have brugere med i rådet. Repræsentanter fra Ladegaarden, Hjørnestenen og kommunens øvrige sociale institutioner er med i “Det Fælles Brugerråd”, hvor de kan tale deres sag overfor både politikere og forvaltning.
Det Fælles Brugerråd” har haft et årligt møde med Socialudvalget, og det har blandt andet betydet, at både politikere og forvaltning har fået mulighed for at få et større indblik og kendskab til gruppen. Samtidig har medlemmerne sat gang i aktiviteter på tværs af de sociale institutioner. Eksempelvis er der taget initiativ til fælles fisketur og til at samle penge ind til en tandlægevogn.
Efter sommerferien vil socialudvalget, sundheds- og ældreudvalget og handicaprådet drøfte, om man skal lave en ny model af rådet i Randers.
“Vi vil diskutere, om vi skal arbejde på at få lavet et bredere funderet udsatteråd, hvor medlemmerne for eksempel også er professionelle, interesseorganisationer og, hvor socialt udsatte, der ikke nødvendigvis har tilknytning til et kommunalt tilbud, også er repræsenteret,” siger Susanne Koch, formand for socialudvalget.
Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev.