Nyheder
Randers skal have mobilitet
Fra Randers kan man nå mere end 1 mio. mennesker på en time, og i dag er vi en del af den østjyske millionby, Vores placering og den gode adgang til omverdenen er en af vores store styrker som vi skal bygge på i årene fremover. Mobilitet er nøglen til vores udvikling og et kernepunkt […]
Fra Randers kan man nå mere end 1 mio. mennesker på en time, og i dag er vi en del af den østjyske millionby, Vores placering og den gode adgang til omverdenen er en af vores store styrker som vi skal bygge på i årene fremover. Mobilitet er nøglen til vores udvikling og et kernepunkt i byrådets nye strategi 2017. siger borgmester Henning Jensen Nyhuus. Og kommunen er godt på vej, fastslår borgmesteren.
Staten har begyndt arbejdet med at etablere den nye omfartsvej – kaldet det nordlige hængsel – fra E45 til Assentoft, som åbner i 2014. Sammen med nabokommunerne arbejder Randers for, at staten bygger en fjordforbindelse ved Assentoft. Med en samfundsøkonomisk forrentning på 20 26 procent kan forbindelsen tjene sig hjem på kun 4-5 år, og er dermed en af landets bedste trafikinvesteringer.
Men Kommunen har også selv en stor opgave foran sig. Byrådet er enige om at begynde byggeriet af Bolværkslinjen så hurtigt som økonomien tillader det. Den nye bro vil aflaste Randers Bro.
På lidt længere sigt skal Århusvej udvides til 4 spor plus busbaner, der giver mulighed for at bygge letbane senere. Kommunen har allerede købt en del ejendomme langs vejen, så vi er i fuld gang med fremtidens trafik-løsninger.
Den kollektive trafik skal frem mod 2017 styrkes med velbeliggende knudepunkter. Vigtige stoppesteder skal udbygges til miniterminaler. De skal være trygge, have gode parkeringspladser og gode stier til de nære byområder.
I Strategi 2017 er det også vigtigt at binde kommunen sammen med markant flere stier. Det skal øge mobiliteten, mindske bilkørsel, forbedre adgang til natur og midtby samt give muligheder for motion tæt på hjemmet.
Havnen er også en vigtig del af kommunens infrastruktur. Jo mere der kommer til Randers med skib, jo mindre skal der køres på lastbil. Første etape af havnens udvidelse forventes at være i brug omkring 2017. Så der er et stærkt fundament for havnens udvikling.
Planstrategi 2017 er i offentlig høring frem til den 25. oktober. Strategien og mere information om høringen kan findes på www.randers.dk
* Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev.
* Fortæl dine venner og kolleger om BYEN.nu. Og gør opmærksom på vore meget billige annoncemuligheder.