Annonce
Del på Facebook   Print siden

Randers runder 100.000 indbyggere i 2029

Randers
Tirsdag 23. juni 2020 kl. 15:00

Randers runder 100.000 indbyggere i 2029


Og der vil blive bygget over 400 nye boliger hvert år frem mod 2027. Det er nogle af forventningerne i en ny befolkningsprognose, som byrådet godkendte på mødet den 22. juni 2020. Prognosen er et vigtigt redskab blandt andet, når byrådet senere på året skal forhandle om Randers Kommunes budgetter.

Hvordan forventer Randers Kommune, at befolkningstallet og befolkningssammensætningen vil udvikle sig i de kommende år?

Det kan man blive klogere på i en ny befolkningsprognose for perioden 2021-2033. Prognosen blev godkendt af Randers Byråd på mødet den 22. juni 2020, og den bliver et vigtigt redskab, når byrådet senere på året skal forhandle om budgettet. Her har den forventede udvikling i antallet af børn, ældre, tilflyttere og fraflyttere nemlig betydning for fordelingen af ressourcer til de forskellige serviceområder i kommunen.

Hent prognosen her!

Indbyggertallet stiger efter historisk fald
I 2018 oplevede Randers Kommune et historisk fald i folketallet på 356 personer, og i 2019 var der et fald på 104 personer. Men nu stiger indbyggertallet igen, og i den nye befolkningsprognose er forventningen, at indbyggertallet vil stige med 285 personer i 2020.

Også i de kommende år vil befolkningstallet stige, og Randers Kommunes indbyggertal når over 100.000 i starten af 2029. Væksten forventes at blive båret af flere tilflyttere fra andre kommuner og fra udlandet, og det vil især være i områderne Munkdrup, Sporbyen, Over Hornbæk, Helsted, Vorup, Dronningborg og Assentoft, at befolkningstallet vil stige.

Flere ældre over 85 år
Befolkningsprognosen viser også, at aldersgrupperne 6-16 år, 17-24 år, 40-54 år vil falde i antal fra 2020-2033, mens den største procentvise vækst ses hos de 85+ årige, der forventes at stige med 84% i samme periode.

Befolkningsprognosen er udarbejdet før den igangværende Coronakrise. Udviklingen i folketallet følges nøje og en aktuel status (inkl. de økonomiske konsekvenser heraf) vil foreligge til byrådets budgetseminar ultimo august 2020.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fritid For Alle viser vejen
Fritid For Alle viser vejen
Randers
Danmark er milevidt fra mål om grøn energi på land - men Randers i top på vindmøller
Danmark er milevidt fra mål om grøn energi på land - men Randers i top på vindmøller
Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder