Kultur

Randers Qs første kamp på Cepheus Park Randers gav fantastisk stemning og storsejr

Mange stolte, unge talenter

Randers Qs første kamp på Cepheus Park Randers gav fantastisk stemning og storsejr
Af Redaktion 3. juni 2024

Omkring 1000 tilskuere skabte en festlig kulisse for byens bedste kvindehold i kampen mod Haderslev FK, og de oplevede alt, hvad en god fodboldsøndag kunne byde på.

Verdo og Sparekassen Danmark sponsorerede gratis sodavand og fadøl til alle tilskuerne, så ingen tørstede i sommervarmen.
Stemningen var derfor allerede i top inden kampen, godt hjulpet på vej af en gruppe inkarnerede fans, som havde samlet sig bag målet på nordtribunen.
Med flag og trommer satte de rammerne for den gode opbakning.

Til stor glæde for de mange fremmødte børn, trodsede maskotten McAnders varmen, og gik troligt rundt, og gav selfies, drillede, opmuntrede, og sad hos børnene.

Spillerne blev ført ind af pigespillere fra klubberne i Randers Qs klubsamarbejde, hvilket tydeligt glædede de unge talenter, der fulgte deres forbilleder. Det er tydeligt, at Randers Q gør en stor indsats for at inkludere børn og unge i fællesskabet, hvilket også er med til at skabe den øgede interesse for fodbold blandt piger i de yngre årgange.

Fortjent storsejr

Fra starten af kampen sad Randers Q på spillet, og allerede efter 11 minutter sendte Ann Bech-Hansen bolden i nettet bag Haderslev-keeperen.

Blot 8 minutter senere kunne Mia Knudsen gøre det til 2-0. Signe Terp Duun gjorde det til 3-0 og 4-0 med blot et minuts mellemrum. Det blev 5-0 ved Mia Knudsen lige efter pausen.

Det var herefter tydeligt, at der var brugt mange kræfter i starten af kampen, og Randers Q satte tempoet lidt ned, uden dog at slække på koncentration og organisation. Haderslev scorede dog et enkelt mål i anden halvleg, så slutresultatet blev 5-1.

Fria Elle Schøtt Brix, anfører for Randers Q, blev kampens spiller, hvilket var mere end fortjent. Hun styrede angrebsspillet fremragende, hvilket hendes 3 assists var med til at understrege.

Kampinfo kan findes her: https://dbu.dk/resultater/kamp/894228_427346/kampinfo

Tante Olga: The Voice of Spurs bringer Premier League-stemning til Randers

Læs også: Tante Olga: The Voice of Spurs bringer Premier League-stemning til Randers

En prisbelønnet jazzoplevelse: Tobias Stavngaard Sextet optræder i Randers

Læs også: En prisbelønnet jazzoplevelse: Tobias Stavngaard Sextet optræder i Randers

Tilmeld dig vores nyhedsbrev