Sport

Randers Q sikrede vigtig sejr over JAI Aarhus

Kvinderne fra Randers Q vandt 2-1 og ligger nu midt i tabellen

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 29. september 2025

Randers Q hentede lørdag middag en fortjent sejr i Kvinde C-Ligaen, da de hjemme på Romalt Park besejrede JAI Aarhus med 2-1.

Sejr efter flot holdindsats

Efter en jævnbyrdig første halvleg hvor JAI Aarhus scorede lige inden pausen, trak hjemmeholdet fra i anden halvleg, hvor både debutanten Cathrine Rasmussen i det 85. minut og den rutinerede Mia Knudsen kom på tavlen indenfor for 3 minutter. Mia Knudsen sikrede sejren med sit mål i kampens 87. minut. Hele holdet spillede en rigtig flot kamp, og der var masser af chancer og gode takter.

Kampens spiller

Midtbanespilleren Julie Christensen, kaldet ”KC”, blev kåret til kampens spiller. Hun stod stærkt i det defensive arbejde og afviste gang på gang JAI’s forsøg.

”Flot kamp af KC, hvor hun ryddede næsten alt, hvad JAI kom med,” står derv i facebook opslaget fra klubben.

Stillingen i ligaen

Med sejren rykker Randers Q op på fjerdepladsen i C-Ligaens Pulje 2 med seks point efter fem spillerunder. Der er dog fem point op til Viborg FF, som indtager førstepladsen.

Næste kamp mod topholdet

Allerede næste lørdag, den 4. oktober klokken 13.30, venter en stor udfordring for Randers Q, når de på udebane møder netop Viborg FF. Klubben opfordrer tilskuere til at tage turen med og bakke op om holdet i topopgøret.