Sport

Randers på to hjul

Redaktion
Af Redaktion 4. august 2010

Opløbet bliver på Parkboulevarden i Randers. Og rytterne forventes at køre ind i Randers ca. 16.30 til første omgang på rundstrækningen. Det forventes, at opløbet bliver omkring kl. 17.

Parkboulevarden bliver spærret af fra kl. 10.30.
Vestre Bakkevej vil til dels blive afspærret fra Parkboulevarden og ned mod Vestre Boulevard. Og derved vil Højgade og Nordgade blive afspærret i den vestlige ende. Tranekærsvej og Byfogedvej bliver afspærret i den sydlige ende.

Rundstrækningen kommer til at bestå af Hobrovej fra rundkørslen ved Rådmands Boulevard ned til Vestervold. Til højre ned ad Vestervold til Vestergade. Til højre hen ad Vestergade og videre til højre op ad Sjællandsgade. Hen ad Sjællandsgade til Vestre Boulevard. Til højre op ad Vester Boulevard. Til højre op ad Parkboulevarden og hen ad denne til rundkørslen ved Hobrovej.

Der vil på disse nævnte veje, blive opstillet parkering-forbudt-skilte og afspærret områder.

Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev.