Randers lider under vandforurening: Fjern landbrugstilskuddet nu!

udtaler professor Michael Svarer. Dette udsagn rammer hovedet på sømmet i den aktuelle debat om vandforurening, hvor Randers Kommune nu står tilbage med en stor økonomisk byrde.

I Danmark er der for tiden flere sager om vandforurening, og i Randers har sagen om Nordic Waste gjort det klart, hvor stort problemet kan være. Omkostningerne til at begrænse risikoen for forurening af Alling Å og Ølst By blev så store, at firmaet måtte gå konkurs. Men ingen i Randers begræder konkursen – det var nødvendigt for at beskytte vandmiljøet. Problemet ligger dog i, at kommunen nu står med regningen, mens debatten raser på Christiansborg om lovændringer for at kunne holde de konkursramte aktieejere ansvarlige for oprydningen.

Landbrugets store rolle i forureningen

Et andet stort problem er landbrugets massive forurening. Halvdelen af det danske grundvand og samtlige indre farvande, åer og søer er forurenet med nitrat. Konsekvensen? Et helt fiskerierhverv er lukket ned. Trods dette får landbruget ifølge Den Grønne Trepart lov til at fortsætte forureningen næsten uhindret i seks år endnu. Herefter skal de modtage 40 milliarder kroner i betaling for gradvist at reducere noget af forureningen i nogle få udvalgte, mest forurenede områder.

Den nye overkompensation er så omfattende, at det ifølge professor Michael Svarer vil få værdien af landbrugsjord til at stige med 15 procent.

Debatten om tilskud

Debatten om landbrugstilskud er intens. ”Det er nemt at stoppe forureningen i sårbare områder, for man kan bare stoppe tilskuddet til at dyrke jorden. Så vil det ikke længere være rentabelt at dyrke den,” siger Svarer. En løsning, der virker enkel og effektiv. Hvis tilskuddene fjernes, vil områderne naturligt springe i skov, hvilket er gratis for samfundet og retfærdigt i forhold til andre forurenende erhverv.

Randers og fremtiden

Randers Kommune står over for store udfordringer med vandforurening og økonomiske byrder. Samtidig jubler landbruget over de nye tilskudsmuligheder, hvor selv lavbundsjorder, der ikke kan dyrkes uden massiv forurening, kan tilplantes med skov eller sælges til naturprojekter til fuld pris.

Danmarks Naturfredningsforening glæder sig over mere natur, men skatteborgerne betaler prisen. ”Særbehandlingen af landbruget i forhold til andre forurenende erhverv er krænkende for retsbevidstheden,” påpeger kritikere.

Randers står som et eksempel på, hvordan aktuelle miljøproblemer og økonomiske udfordringer hænger sammen. Politikerne må handle nu for at sikre, at vores vandmiljøer beskyttes, og at byrden ikke falder på kommunerne og skatteborgerne.