Annonce
Del på Facebook   Print siden

Randers Kommune vil fastholde seniorer i job

Randers
Mandag 3. oktober 2022 kl. 08:00

Randers Kommune vil fastholde seniorer i job

.
43 kommuner går sammen: Vil fastholde seniorer i job

Af: KL

Knap hver anden kommune deltager i nyt partnerskab, der skal fastholde seniorer på arbejdsmarkedet. Seniormedarbejderne spiller nemlig en vigtig rolle på arbejdspladserne og i udviklingen af velfærden.

En styrket seniorindsats skal give ældre medarbejdere lyst og mulighed for at tage en ekstra tørn. Med deres erfaring og kompetencer spiller de ældre medarbejdere nemlig en vigtig rolle i at sikre de kommunale velfærdsopgaver.

Ikke mindst i lyset af de store rekrutteringsudfordringer, landets kommuner står med, er der behov for en fornyet og styrket indsats, der bidrager til et langt og godt seniorarbejdsliv. Det mener KL og Forhandlingsfællesskabet, der står bag Seniorpartnerskabet, som nu har tilslutning fra 43 kommuner.

"Seniorindsatsen er relevant for alle kommunale arbejdspladser og rummer et stort potentiale. Vi behøver ikke sige tidligt farvel til vores allermest erfarne kolleger. Vi vil meget hellere holde på dem, så længe vi kan. Derfor må vi undersøge, hvordan der kan skabes de rette forudsætninger for, at de både har lyst og mulighed for at blive længere på arbejdspladserne," siger Mona Striib, formand for Forhandlingsfælleskabet.

Behov for nye tilgange

I dag er hver fjerde kommunale medarbejder over 55 år. Med den nuværende tilbagetrækningsalder betyder det, at 100.000 kommunale medarbejdere går på pension frem mod 2030. Samtidig kommer kommunerne til at mangle arbejdskraft, mens der er en stigende andelen af bl.a. ældre borgere, der har brug for pleje og omsorg.

Derfor er det ifølge Michael Ziegler, der er formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, glædeligt, at næsten halvdelen af kommunerne har meldt sig ind i Seniorpartnerskabet:

"Kommunerne er parate til at skabe bedre rammer for et langt og godt seniorarbejdsliv, og der er vilje til at udvikle og afprøve nye tilgange i den seniorpolitiske værktøjskasse. Vi har store forventninger til, at vi i partnerskabet kommer til at dele masser af viden og erfaringer, som kan ende ud i gode lokale løsninger, der gør en forskel. Både for den enkelte senior og for vores samfund, som jo også har gavn af erfaren arbejdskraft," siger Michael Ziegler.

Om Seniorpartnerskabet

Seniorpartnerskabet løber frem til september 2023 og vil løbende afholde webinarer og udviklingsdage for de tilmeldte kommuner, hvor der deles inspiration og arbejdes med at udvikle konkrete redskaber og løsninger, som kan medvirke til at flere kommunale seniormedarbejdere får lyst og mulighed for at blive længere på deres arbejdsplads.

De erfaringer, redskaber og løsninger, som skabes i Seniorpartnerskabet, skal naturligvis komme alle kommuner til gode. Derfor vil partnerskabet have fokus på løbende at dele den viden, som genereres, på tværs af samtlige 98 kommuner.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Randers
Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Flyvende start for Randers Nord IF
Flyvende start for Randers Nord IF
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder