Randers Kommune får middelkarakter for adgang til kommunale udbud

Små og mellemstore virksomheder i Randers Kommune har kun i begrænset grad gode muligheder for at byde på kommunale opgaver. Det fremgår af en ny landsdækkende analyse fra SMVdanmark, der har undersøgt, hvordan landets kommuner arbejder med at inddrage SMV’er i offentlige udbud.

I analysen får Randers Kommune en score på 6,3, hvilket placerer kommunen i midterfeltet blandt landets kommuner.

Manglende systematik i hensynet til SMV’er

Analysen bygger på aktindsigt i alle landets kommuner gennemført i slutningen af 2025 og peger på, at hensynet til mindre virksomheder ofte er præget af tilfældigheder.

Ifølge SMVdanmark afhænger det i mange kommuner af den enkelte indkøbers tilgang, om små virksomheder bliver taget i betragtning – frem for at være forankret i klare politiske mål, strategier eller faste procedurer. Det er på trods af, at kommunerne er forpligtet til at give mindre virksomheder reel mulighed for at deltage ud fra et såkaldt “følg-eller-forklar”-princip.

”Analysen viser et markant gab mellem de politiske ambitioner og den kommunale virkelighed. Alt for mange kommuner har ikke gjort sig grundlæggende overvejelser om, hvordan deres udbud kan designes, så også mindre virksomheder har en reel chance for at deltage,” siger underdirektør i SMVdanmark, Alexander Søndergaard.

Store forskelle fra kommune til kommune

Kortlægningen viser store forskelle i kommunernes praksis.

Ballerup, Frederikssund, Faaborg-Midtfyn og Nordfyn skiller sig positivt ud med en topkarakter på 10 for systematisk at indtænke SMV’er i hele udbudsprocessen.

I den modsatte ende finder man en række kommuner, som ifølge analysen slet ikke inddrager mindre virksomheder i udbudsarbejdet og derfor får 0,0 i score. Her nævnes blandt andre Esbjerg, Skanderborg, Thisted, Vordingborg og Aabenraa.

Hensynet forsvinder senere i processen

Når kommunerne tager hensyn til SMV’er, sker det typisk tidligt i udbudsprocessen – eksempelvis ved at undgå unødigt høje krav til økonomisk kapacitet eller ved at opdele opgaver i delaftaler.

Til gengæld spiller hensynet ifølge analysen en meget begrænset rolle i de senere faser, herunder ved evaluering, tildeling og opfølgning på kontrakter.

Samtidig mangler mange kommuner – herunder også kommuner i Randers’ kategori – overblik over, hvor stor en andel af kontrakterne der faktisk tildeles små og mellemstore virksomheder.

”Hvis man ikke engang måler på, om SMV’er får del i de offentlige kontrakter, så er det svært at tage snakken om, hvordan man vil forbedre adgangen. Det afslører et grundlæggende manglende fokus,” siger Alexander Søndergaard.

SKI-aftaler og manglende politisk retning

Kommunerne peger selv på fælleskommunale indkøbsaftaler, særligt gennem SKI, som en væsentlig forklaring på de begrænsede hensyn til mindre virksomheder. Aftalerne kan effektivisere indkøb, men reducerer samtidig det lokale råderum og gør det vanskeligere at tilpasse udbud til mindre leverandører.

Derudover fremhæver kommunerne bekymringer om øget administration samt fraværet af nationale mål og pejlemærker.

”Der mangler en klar politisk retning. Uden nationale pejlemærker, konkrete mål og systematisk opfølgning vil udbuddene fortsat være indrettet på en måde, der strukturelt favoriserer de store virksomheder,” siger Alexander Søndergaard.

Fakta: Randers Kommune i analysen

• Score: 6,3
• Grundlag: Aktindsigt i alle landets kommuner, gennemført i slutningen af 2025