Annonce
Del på Facebook   Print siden

Randers kommune bør gøre regeringen opmærksom på økonomisk trængte

Debat
Tirsdag 7. april 2020 kl. 07:10

Randers kommune bør gøre regeringen opmærksom på økonomisk trængte

Læserbrev af Enhedslisten Randers' Byrådsnetværk.

Randers kommune bør gøre regeringen opmærksom på økonomisk trængte, der ikke er omfattet af hjælpepakker

På trods af regeringens og aftalepartiernes brede arbejde, der hjælper mange økonomisk udsatte grupper i Coronakrisen, er vi i Enhedslisten Randers blevet opmærksomme på to hidtil oversete eller glemte grupper. Det drejer sig om unge under 30 år, der mister deres arbejde, men som ikke er dagpenge - eller kontanthjælpsberettiget og mennesker, der mister deres arbejde, og som udelukkende er berettiget til det, der før hed "integrationsydelse".

Disse grupper kan havne i økonomiske vanskeligheder, hvis de eksempelvis har haft et 37 timers arbejde. Mister de jobbet, falder de dermed drastisk i indkomst, helt ned til SU-niveau. De kan med stor sandsynlighed have faste udgifter, der er langt større end en SU-modtagers normale niveau, da deres budget og månedlige udgifter er fastsat i henhold til et fast arbejde med væsentligt højere løn. Nogle af dem, der er under 30 år, vil blive tilbudt uddannelseshjælp på SU-niveau, men er - som SU-modtagere - ikke omfattet af muligheden for ekstra lån eller lignende hjælpepakker.

Ligeledes vil de personer, der ikke har opholdt sig i Danmark i 9 af de seneste 10 år, men som mister et eventuelt fuldtidsjob (eller for den sags skyld et deltidsjob), kun være berettiget til f.eks. selvforsørgelsesydelse. Eksempelvis kan en person ansat med en månedsløn på 18.000 kr risikere at ryge helt ned på 6.142 kr/mdr. før skat.

På den baggrund foreslår Enhedslisten bl.a. at byrådet pålægger forvaltningen at henvende sig til regeringen med en opfordring til, at der også bliver fundet en løsning for de omtalte grupper. Forslagene stilles til næstkommende byrådsmøde.

Verden er i krise. Derfor er vi i Enhedslisten Randers glade, når regeringen og aftalepartierne tager ansvar og hjælper en masse mennesker med diverse hjælpepakker. Dog mener vi også, at der bør findes en løsning for de her omtalte grupper. Vi skal understrege at Enhedslisten generelt er i mod fattigdomsydelser og mener, at de bør erstattes med ydelser som folk kan leve af, men denne ekstraordinære situation, hvor mange er arbejdsløse kalder på handling nu, trods det måske kun er midlertidigt.




Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder