Nyheder
Randers kommer op på cyklen
Der også godt nyt til de, der allerede tager eller egentlig gerne vil tage cyklen, idet Randers modtager to mio. til projektet Randers Cykelby. Jens Peter Hansen (V), der på et ekstraordinært møde i Miljø- og Teknikudvalget lige inden sommerferien tog initiatativet til at få udarbejdet en ansøgning til cykelpuljen, er rigtig glad. Med det […]
Der også godt nyt til de, der allerede tager eller egentlig gerne vil tage cyklen, idet Randers modtager to mio. til projektet Randers Cykelby.
Jens Peter Hansen (V), der på et ekstraordinært møde i Miljø- og Teknikudvalget lige inden sommerferien tog initiatativet til at få udarbejdet en ansøgning til cykelpuljen, er rigtig glad.
Med det statslige tilskud kommer cykling virkelig på den kommunalpolitiske dagsorden i Randers siger Jens Peter Hansen og fortsætter vores forvaltning fik meget hurtigt lavet en rigtig god ansøgning, der sammen med vores deltagelse i et mindre EU projekt og projektet Nordiske Cykelbyer helt sikkert har været afgørende for, at vi fik et tilskud.
– Dog havde vi stilet efter at få et tilskud på halvdelen af de 6 mio. kr, som det skitserede projekt beløber sig til. Vi mangler derfor 1 mio. i at komme i mål med hele projektet, men med lidt pres fra kommunens cyklister her i valgkampen skal det nu nok lykkes at finde de penge, lyder det optimistisk fra Jens Peter Hansen.
Miljø- og teknikudvalget får på sit møde 29. oktober forelagt en status på det igangværende arbejde med en cykel- og stiplan. Der fremlægges bl.a. en oversigt over mere end 40 forslag fra borgere om, hvor der bør etableres cykelstier.
Læs mere – KLIK her.