Job
Randers Friplejehjem søger social- og sundhedshjælper
Randers Friplejehjem søger social- og sundhedshjælper
Af Carina Kondrup
Randers Friplejehjem søger social- og sundhedshjælper. Du kan læse mere om jobbet herunder:
Vil du være med i et team med fokus på kærlig og faglig hjælp og omsorg til vores beboere? Så har vi stillingen til dig. Randers Friplejehjem er i en spændende udvikling, og vi vil elske at få dig med på holdet. Vi er lige nu ved at bygge flere plejeboliger, så endnu flere kan flytte hertil.
På Randers Friplejehjem er vi meget optaget af at være en attraktiv arbejdsplads. Som ny medarbejder, vil vi gøre alt for, at du hurtig kan føle dig tilpas på Friplejehjemmet, fordi vi er optaget af, at du kommer godt fra start. I hverdagen har vi glæde og latter, men vi er også optaget af at have en åben og dialogorienteret kultur, som har fokus på samarbejde og kollegial støtte når arbejdsdagen, bliver svær. Vi har fokus på, at vi er én organisme, hvor alle har en rolle at spille i hjælpen til vores skønne beboere.
Randers Friplejehjem ønsker at fremhæve HJEM frem for institution. Vi arbejder også ud fra et kristent værdigrundlag. Derfor er det vigtigt for os, at du forholder dig til vores faglige tilgange og værdier i din ansøgning. Du kan læse mere på www. Randers-friplejehjem.dk og se den lille film om os eller følge os på Facebook. Vi er en arbejdsplads, hvor beboerne og deres trivsel betyder alt i vores arbejde.
Stillingen vi tilbyder, er en fast stilling i aften- og dagvagt, på 28-30 timer pr. uge, alt efter om det er med tjeneste hver 2. eller 3. weekend. Til stillingen kan påregnes ekstra timer ved afløsning i forbindelse med ferie og sygdom. Ansættelse vil være så hurtigt som muligt.
Vi forventer, at du:
– Er uddannet social- og sundhedshjælper
– Er god til medmenneskelig kontakt og ser mennesker som ligeværdige
– Har lysten til at give vores beboer gode øjeblikke og den bedste pleje.
– Har engagement og viser fleksibilitet i dit arbejde
– Har en tydelig kommunikation og personlighed, der kan bevare roen og overblikket i pressede situationer
– Er selvstændig og handlekraftig, er glad og motiverende i samarbejdet med kolleger.
– Du har mod til at være ærlig og respektfuld i det kollegiale samarbejde, fordi dine kollegaer på Friplejehjemmet er vigtige for dig.
– Er kendt med IT og journalisering i omsorgssystem.
Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående punkter og synes, at et job på Randers Friplejehjem lyder som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig.
Send din ansøgning på mail, jo tidligere jo bedre.
Send ansøgningen til Leder Birte Stræde Simonsen, bss@diakon.dk eller randersfriplejehjem@sikker.diakon.dk .
Send kopi af uddannelsespapirer, dokumentation for erfaring med på mailen.
Ved indkaldelse til samtale, skal du fremvise straffeattest. Der vil blive taget referencer inden ansættelse.
Efterhånden som ansøgningerne indkommer, vil der blive afholdt samtaler, og finder vi den rigtige, så aftaler vi ansættelse, så vent ikke for længe med at søge. Deadline for indsendelse af ansøgninger er d. 18. oktober kl. 8.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og FOA.
Har du spørgsmål til stillingen, så ring gerne til Birte Simonsen eller til planlægger Lone Johnsen, på 76405870.