

Randers Fortællerne sætter atter fokus på den gode historie op til jul!
RandersTirsdag 21. november 2023 kl. 12:00

”Julehistorien jeg skal fortælle i Klosterkirken, pakker jeg lige ud”, siger Randers Fortæller Lisbeth Nielsen. Foto: Mit Perspektiv |
Randers Fortællerne inviterer lørdag den 25. november kl. 14.00 - 15.30 til en stemningsfuld eftermiddag i Randers Klosters Kirke, Blegdammen 1, i Randers med forunderlige fortællinger om jul og vinter på kryds og tværs på programmet.
Den smukke, gamle, nyrenoverede kirke, der hører til Randers Kloster, danner en stemningsfuld ramme, når Randers Fortællerne står klar med fantastiske fortællinger om julen og dens væsen og uvæsen i fortid og nutid. Julen har mange udtryk. Den opleves på mange måder. Af og til spiller den os et puds. Og det gør vinteren også.
Randers Fortællerne glæder sig i denne tid. Nu finder de hver især deres fornøjelige og eftertænksomme historier om jul og vinter frem, og de bliver fortalt med liv og sjæl helt uden manuskript.
Lisbeth Nielsen fortæller om jul på mange måder, inspireret af en novelle af Soya, og Ann-Louise Lauridsen har fundet sin allerbedste julehistorie, som hun gerne deler med tilhørerne. Lisbeth Østergaard giver liv og stemme til en af Selma Lagerlöfs fortællinger, og Aase Klith beretter om magiske oplevelser og finurlige tildragelser, som opstår når mennesker mødes i den søde juletid.
Der er lagt op til en hyggelig, forunderlig og nærværende eftermiddag i Klosterkirken i selskab med fire ferme fortællere, alle med noget på hjerte.
Det er gratis at være med, og der er ingen tilmelding
© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Randers
![]() Mandagens strømpris Randers | ![]() | ![]() PostNord-konkurrence skal mindske juletravlhed på posthusene Randers |
![]() | ||
![]() Giv gode brugte bøger til udsatte børn og unge Randers | ![]() | ![]() Vi er stadig alt for uopmærksomme i trafikken Randers |
![]() |