Sport

Randers fik flyvende start i mesterliga

Redaktion
Af Redaktion 9. oktober 2010

Hjemme i ELRO Arena førte Randers kampen igennem og endte med at vinde 27-23 over rumænske Valcea.

Valcea nåede i sidste sæson helt frem til finalen i Champions League, hvor det dog blev til nederlag til Viborg.

Randers åbnede kampen i et højt tempo i både forsvar og angreb. En velspillende jysk bagkæde, hvor ikke mindst højrebacken Camilla Dalby gav det rumænske forsvar problemer, scorede flittigt, og hurtigt var kronjyderne foran 7-2.

Det rumænske storhold fik dog langsomt spillet sig ind i kampen, og med fire hurtige scoringer i træk lige inden pausen reducerede Valcea til 12-14.

Anden halvleg fik dog samme start som første. Camilla Dalby strålede og Randers trak fra. Pauseføringen på 14-12 efter første halvleg blev udbygget til 23-16 og herfra handlede det om at holde stand.

Det lykkedes for Randers, og sejren var aldrig i fare.

Randers møder i næste weekend norske Larvik på udebane i anden runde af Champions League.
/ritzau/

Randers HK-Oltchim Valcea 27-23 (14-12)
* Randers HK: Camilla Dalby 10 (2), Nina Wörz 6, Katrine Fruelund 3, Mie Augustesen 3, Anna-Sophie Okkels 1, Berit Kristensen 1, Jelena Eric 1, Maria Fisker 1, Mette Melgaard 1.
* Oltchim Valcea: Roxana Han 8 (5), Yeliz Özel 4, Valentina Ardean Elisei 3, Ionela Stanca 3, Patricia Vizitiu 2, Oana Andreea Manea 1, Cristina Georgiana Neagu 1, Adriana Nechita 1.
* Udvisninger: Randers HK 5, Oltchim Valcea 7.
* Tilskuere: 1189.

Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev. Fortæl dine venner og kolleger om BYEN.nu. Og gør opmærksom på vore meget billige annoncemuligheder.