Kultur
Randers festuge: Musik, frieri og festglæde – sådan blev første lørdag til et brag af en fest
Randers festuge 2025 fik en uforglemmelig første lørdag. Fra farverig oktoberfest og rockklassikere til DJ Degnamite, der lukkede weekenden med en gigantisk gadefest. Aftenen bød på musik, kærlighed og glade gæster i alle aldre – og et frieri, der fik hele pladsen til at juble.
Fra oktoberfest til rockbrag
Allerede fra eftermiddagen var stemningen sat. OktoberFestTeltet, der i år er rykket til parkeringspladsen ved det gamle havnekontor, bød på øl, schnitzel og fest i bedste bayerske stil. Personalet var klædt i Heidi-kostumer og lederhosen, og teltet var pyntet i de ikoniske blå-hvide farver.
Det er nok musik at finde i Randers Ugen. En frisk gåtur i Randers gav oplevelser, duft fra god mad samt smil fra glade mennesker der hyggede sig.
Senere kunne man f.eks. opleve bandet Bella Rose give den gas på Café Slotspladsen med AC/DC-inspireret rock, og et dertil ivrigt publikum der dansede med til musikken. Brask Band på Storegade-scenen leverede alt fra de nyeste hits til tidløse klassikere – spillet med den energi og glæde, der gør, at publikum får lyst til at blive hængende. Forsangerindens stemme kunne høres helt hen til Sct. Mortens kirke.
Der var nye kunstnere, kopibands, coverbands, jazzmusik, rock/blues og en generel god stemning alle steder man kom hen.
Hygge i Randers (foto: Rikke Lund)
Læs også:
Glade mennesker og et frieri
Rundt i byen var der mennesker overalt – ved Old Irish sad en flok unge og hyggede med drikkevarer og grin. De fortalte, at deres højdepunkt havde været OktoberFestTeltet, som havde budt på god musik, velsmagende schnitzel og smukke værter/værtinder i kostume. Stemningen var afslappet og varm, og gæsterne delte endda røde roser ud til forbipasserende.
Søde og glade mennesker, som villigt delte ud af deres røde roser (foto: Rikke Lund)
Men aftenens mest mindeværdige øjeblik fandt sted foran Tuborg-teltet ved Bar’Rolig. Charlotte, der havde været nervøs hele aftenen, samlede modet til at fri til sin kæreste Patricha. Overraskelsen blev mødt med jubel, klapsalver og tilråb – selv cyklister stoppede for at overvære øjeblikket.
Frieri foran Bar´Rolig (foto: Rikke Lund)
Det blev et “ja!” (foto: Rikke Lund)
DJ Degnamite lukkede og slukkede
Klokken 23 var det tid til aftenens store højdepunkt foran Tante Olga, hvor TV-værten og DJ’en Christian Degn – også kendt som DJ Degnamite – indtog scenen. Aftenen blev indledt med en hyldest til ham og Ronnie Bach, der ved åbningen af festugen var blevet kåret til Årets Randersborgere 2025.
Christian Degn takkede sin makker Ronnie for hans store engagement, inden han skålede med publikum og satte gang i musikken. Fra første beat blev Søndergades parkeringsplads omdannet til en kæmpe dansegulv under åben himmel.
Christian Degn skåler med Randers (foto: Rikke Lund)
Selv ved halv to-tiden var der stadig masser af liv foran DJ-pulten. Tre kvinder havde fundet en plads tæt på scenen for at nyde musikken, mens andre dansede, grinede og snakkede med både gamle og nye venner.
(v) 3 glade festdeltagere tog lige et øjeblik i den store strandstol (h) Venner der krammer (foto: Rikke Lund)
En by, der fester sammen
Tante Olga’s scene har endnu engang vist, hvorfor den er festugens hjerte. Med gratis adgang takket være sponsorer, lokal foreningsopbakning og musikere, der skaber ægte samspil med publikum, er det her, Randers festuge virkelig pulserer.
Byen havde sørget for gratis natbusser kl. 1, 2, 3, 4 og 5 – en populær løsning, der gjorde det let og sikkert at komme hjem efter en uforglemmelig aften.
Og det bedste? Festugen er kun lige begyndt.
Fest med Christian Degn foran Tante Olga (foto: Rikke Lund)
Læs også: