

Randers Festuge 2022 på Randers Bibliotek
RandersTirsdag 26. juli 2022 kl. 09:00

A-Lene med Drengene" gi'r den gas til bamsebal i Randers Festuge. Pressebillede |
Af Klaus Hansen
Randers Festuge på Randers Bibliotek
Årets heftige bamsebal tænder for mikrofoner og højtalere om lørdagen, så også forældre og bedsteforældre ka' få en sving-om!
Den sidste lørdag i Randers Festuge, d. 20. august, er der bal med "A-Lene med Drengene", der for de 3-6 årige gi'r de kendte børnesange - og nogle mindre ukendte - en ordentlig omgang rock, så ingen kan sidde stille.
Tag gerne de ældre generationer med - man er aldrig for gammel til en dans. Det er ganske gratis, men det er nødvendigt at bestille billet på bibliotekets hjemmeside.
Lene Johnsen fører an i løjerne, og hun bakkes op af Niels Ole Husum på bas, Thomas Ingemann bag trommerne og Peter Elmelund på el-guitar.
For de allermindste er der om torsdagen Babymusikleg, hvor biblioteksmusikanten spiller og synger med de 3-12 måneders babyer og deres forældre.
Efterårets eftermiddagssang starter også i Randers Festuge. Her ta'r vi en omgang i nyeste udgave af Højskolesangbogen, hvor vi synger både helt nye og de gode, gamle. Det fortsætter resten af året første onsdag i hver måned. Peter Elmelund slår tonen an på guitaren, og gode kolleger fortæller om de valgte sange.
Her skal man ikke tilmelde sig i forvejen, men blot møde op.
© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Randers
![]() Mandagens strømpris Randers | ![]() | ![]() PostNord-konkurrence skal mindske juletravlhed på posthusene Randers |
![]() | ||
![]() Giv gode brugte bøger til udsatte børn og unge Randers | ![]() | ![]() Vi er stadig alt for uopmærksomme i trafikken Randers |
![]() |