Del på Facebook   Print siden

Randers FC henter 22-årige Simen Bolkan Nordli i Norge

Randers
Fredag 29. juli 2022 kl. 15:00

Randers FC henter 22-årige Simen Bolkan Nordli i Norge
Simen Bolkan Nordli og Søren Pedersen Foto: RandersFC


Af Klaus Hansen

Randers FC henter den norske offensivspiller Simen Bolkan Nordli, der har underskrevet en 3,5-årig aftale med kronjyderne gældende fra januar 2023.

22-årige Simen Bolkan Nordli har kontraktudløb med sin norske klub Aalesunds FK ved årsskiftet, hvorfor Randers FC frit har kunnet forhandle med offensivspilleren, der har leveret stribevis af mål og assists for hhv. HamKam og Aalesunds FK. Sportslig direktør i Randers FC, Søren Pedersen, glæder sig til at forstærke sit mandskab med den talentfulde nordmand.

- Simen er en dygtig fodboldspiller, som har leveret mange mål og assists i sin karriere indtil nu. Han har et rigtig godt højre ben. Han er lidt af en dødboldsspecialist og har altid sparket mange frispark og hjørnespark. Den del er han exceptionel dygtig til. Han er også en god mellemrumsspiller, som er dygtig til at vende med bolden. Der kan selvfølgelig være noget tilvænning til den danske liga, som vi skal hjælpe ham med, men det er uden tvivl en rigtig dygtig spiller, vi får ind, fortæller Søren Pedersen og fortsætter;

- Simen skal gå ind og konkurrere med vores andre kantspillere om spilletid, når han kommer til vinter. Men det er da en spiller, som vi har store forventninger til i Randers FC, understreger Søren Pedersen.

Simen Bolkan Nordli gør sig både som kantspiller og offensiv midtbanespiller, hvorfra han har bidraget med fem mål og ni assists i 42 kampe i den bedste norske række, Eliteserien. I den næstbedste norske række, OBOS-Ligaen, står Nordli noteret for 29 mål og 30 assists i 85 kampe.

- Det føles helt fantastisk at skrive under med Randers FC. Det er en drøm, som går i opfyldelse for mig at komme til en god klub i udlandet. Jeg er rigtig glad for mit skifte til Randers, siger Simen Bolkan Nordli, der tog kontakt til den norske landstræner, Ståle Solbakken, for at forhøre sig om Randers FC og dansk fodbold.

- Jeg kender Ståle Solbakken ganske godt, så jeg tog kontakt til ham, og han konstaterede bare, hvad man siger om Randers FC. Det var en meget god reference at have, da Ståle ved utrolig meget om dansk fodbold, og han var vældig positiv omkring Randers FC, fortæller Simen Bolkan Nordli.

- Jeg har ambitioner om at gøre det samme, som klubben har gjort de sidste par år, nemlig at spille med i top 6, vinde pokalen og spille europæisk fodbold. Jeg vil gerne vinde ting sammen med Randers FC og spille med i Europa, udtaler Simen Nordli.

Simen Bolkan Nordli tiltræder i Randers FC til januar.

Fakta:
Simen Bolkan Nordli
Født: 25. december 1999
Højde: 1,81 m
Position: Kantspiller, offensiv midtbanespiller
Tidligere klubber: Ottestad IL, HamKam, Aalesunds FK
Landskampe for Norge: 2 kampe for U21-landsholdet, 7 kampe og 1 mål for U19-landsholdet, 2 kampe og 2 mål for U18-landsholdet.


© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Randers
3 uheld på motorvej E45
3 uheld på motorvej E45
Randers
test
Randers
Flotte resultater i sæsonens sidste løb
Flotte resultater i sæsonens sidste løb
Randers
2 kvinder i grundlovsforhør
2 kvinder i grundlovsforhør
Randers
Valggyser i Fælleselevrådet: 1 stemme afgjorde genvalg til formanden
Valggyser i Fælleselevrådet: 1 stemme afgjorde genvalg til formanden
Randers
Biblioteket er også for ordblinde
Biblioteket er også for ordblinde
Randers
Dødsfald Randers
Dødsfald Randers
Randers
Få historien om revolutionen i Randers ind under huden
Få historien om revolutionen i Randers ind under huden
Randers
Indbrud i Harridslev og Langå - Har du set noget?
Indbrud i Harridslev og Langå - Har du set noget?
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder