Annonce
Del på Facebook   Print siden

Randers Fælleselevråd har flere anbefalinger til skoler og politikere

Randers
Lørdag 3. juni 2023 kl. 16:00

Randers Fælleselevråd har flere anbefalinger til skoler og politikere
Formand for fælleselevrådet Laura Drachmann Poulsen


Randers Fælleselevråd afsluttede sin møderække i skoleåret 2022-23 med en fremlæggelse af projekter og anbefalinger for formanden for skole- og uddannelsesudvalget, skolechefen og lederen af Randers Ungdomsskole. Formandskabet vil på det kommende udvalgsmøde mandag den 12. juni 2023 fremlægge for hele skole- og uddannelsesudvalget.

"Vi har i skoleåret 2022-23 arbejdet i forskellige projektgrupper med konkrete produkter til skolerne samt anbefalinger til skoler og politikere. Blandt andet har vi sendt høringssvar til sundhedspolitikken i forhold til unges brug af nikotinprodukter og forældrenes muligheder for at tackle problematikken," fortæller formand for fælleselevrådet Laura Drachmann Poulsen.

Randers Fælleselevråd har i to projektgrupper arbejdet med unge og nikotin. En gruppe har haft fokus på forebyggelse og en tidlig indsats i mellemtrinnet, mens en anden gruppe har haft fokus på forældres rolle.

"Vi mener, at den forebyggende indsats er et vigtigt værktøj til at sikre, at færre unge begynder på nikotinprodukter. Vi tænker, det er lettere at forebygge end at få unge, der allerede benytter sig af nikotinprodukter, til at stoppe med at bruge dem. Vi skal derfor allerede have fat i eleverne allerede i mellemtrinnet, da det er her, nogle af eleverne stifter bekendtskab med nikotin. Også forældrene skal klædes på til at tage snakken med deres børn. For eksempel med information om nikotinprodukterne ved forældremøder. Det er jo ikke længere blot cigaretter men også snus og de meget omtalte puff bars, som er oppe i tiden," forklarer Laura Drachmann Poulsen.

Fælleselevrådet har også en anbefaling til politikerne og skolerne, at man har fokus på at forbedre de fysiske rammer og indeklimaet på skolerne og på at sikre gode skolemøbler.

"Det har stor betydning for vores trivsel og læring. Derfor håber vi også, at det, at alle folkeskolerne nu får undervisningsmiljørepræsentanter, vil være med til at sætte undervisningsmiljøet på dagsordenen," slutter formanden for fælleselevrådet.

Anbefalingerne fra Randers Fælleselevråd blev overrakt til formanden for Randers Kommunes Skole- og uddannelsesudvalg Lise-Lotte Leervad Larsen på fælleselevrådsmødet den 20. april 2023.



© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

 Konkurrencen skaber fællesskab, det sjoveste ved dagen er dysterne
Konkurrencen skaber fællesskab, det sjoveste ved dagen er dysterne
Randers
Mandagens strømpris
Mandagens strømpris
Randers
Skift til grøn varme og få tilskud
Skift til grøn varme og få tilskud
Randers
Job på plejehjem giver andet blik på livet
Job på plejehjem giver andet blik på livet
Randers
Stor tilfredshed med genoptræningsforløb i Randers Kommune
Stor tilfredshed med genoptræningsforløb i Randers Kommune
Randers
Martin gør banko for handicappede muligt – men der mangler frivillige som ham
Martin gør banko for handicappede muligt – men der mangler frivillige som ham
Randers
Vaccinationscenter i Randers åbner i morgen
Vaccinationscenter i Randers åbner i morgen
Randers
4 byggefirmaer gør det let for nybyggere under navnet Randersbygger
4 byggefirmaer gør det let for nybyggere under navnet Randersbygger
Randers
Koncert med bizar klaverduo
Koncert med bizar klaverduo
Randers
Årets Trænerteam i DGI 2023 er fra Randers-området
Årets Trænerteam i DGI 2023 er fra Randers-området
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder