Valg 2025
Randers får ny SF-borgmester: Rosa Yde tager plads efter bred og usædvanlig konstituering
Højre og venstre går sammen: Otte partier står bag historisk bred aftale
Randers Kommune har fået en ny borgmester – og det på en måde, der straks vækker opsigt i lokalpolitikken. Tidligt onsdag morgen den 19. november 2025 kunne en rørt og glad Rosa Lykke Yde (SF) offentliggøre, at hun bliver kommunens nye borgmester fra 1. januar 2026. Valget sker på baggrund af en usædvanlig og bred konstitueringsaftale, hvor hele otte partier og lister står bag – men uden Socialdemokratiet, Venstre og Radikale Venstre, som ellers tidligere har haft borgmesterposten i kommunen.
Otte partier samles om aftalen
Aftalen er indgået mellem SF, Enhedslisten, Velfærdslisten, Østbroen, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Tilsammen udgør partierne 18 mandater i det kommende byråd.
Viceborgmester fra Konservative
Som led i aftalen får Det Konservative Folkeparti posten som 1. viceborgmester, mens posten som 2. viceborgmester afskaffes.
Læs også:
Nye udvalgsformænd og justeret struktur
Konstitueringen medfører også en række ændringer i udvalgsstrukturen og fordelingen af formandsposter.
Centrale poster fordelt
Blandt de vigtigste udvalgsposter er:
- Økonomiudvalget: Udvides til 11 medlemmer. Borgmesteren er formand, og viceborgmesteren næstformand. VL, Q, DF og DD får faste pladser.
- Social- og Arbejdsmarkedsudvalget: Formand Enhedslisten, næstformand Velfærdslisten.
- Børn- og Skoleudvalget: Formand Velfærdslisten, næstformand Danmarksdemokraterne.
- Sundhed-, Idræts- og Kulturudvalget: Formand Østbroen, næstformand Danmarksdemokraterne.
- Omsorgsudvalget: Formand Dansk Folkeparti, næstformand Enhedslisten.
- Landdistriktsudvalget: Formand Liberal Alliance, næstformand Danmarksdemokraterne.
- Erhvervs- og Planudvalget: Formand Danmarksdemokraterne, næstformand Liberal Alliance.
- Miljø- og Teknikudvalget: Formand Dansk Folkeparti, næstformand Østbroen.
- Børn og Ungeudvalget: Formand SF.
Derudover oprettes et tværgående udviklingsudvalg, Fremtidens Randers, som skal arbejde med kommunens langsigtede udvikling og får et særskilt kommissorium.
Fokus på samarbejde og åbenhed
Da aftalen er indgået mellem partier med meget forskellige politiske ståsteder, er samarbejde skrevet direkte ind som et bærende element.
Visionen: Et mere åbent og dialogbaseret byråd
Ifølge aftalen ønsker byrådet at “styrke samarbejdskulturen, skabe gennemsigtighed i beslutninger og bringe borgerne tættere på det politiske arbejde.”
Budgetforhandlingerne skal fremover starte i plenum, og borgmesteren lægger et fælles udgangspunkt frem, der drøftes åbent.
Derudover indføres kvartalsvise møder mellem borgmesteren, gruppeformænd og kommunaldirektøren for at følge op på beslutninger og sikre bred inddragelse.
Borgerne tættere på beslutningerne
Aftalen lægger også op til en styrket borgerdialog.
Forbedrede høringer og mere respons
Kommunens høringsprocesser skal forbedres, og der oprettes en abonnementsfunktion, hvor borgere kan vælge at få besked om relevante høringer. Alle, der afgiver høringssvar, skal som udgangspunkt også have en tilbagemelding.
Udvalgsformænd forpligtes til at deltage i borgermøder sammen med forvaltningen – og borgmesteren.
Poster i kommunens selskaber
Der er også lavet aftaler om kommunale bestyrelser:
- I Randers Havn A/S skal formanden komme fra Østbroen og næstformanden fra Dansk Folkeparti.
- I Vandmiljø Randers A/S udpeges en formand fra Dansk Folkeparti og en næstformand fra SF.
- Randers Idrætshaller får en bestyrelsesformand fra Danmarksdemokraterne.
- I Randers Teater skal Østbroen og Enhedslisten repræsenteres.
Kommuneplanen: Et fælles projekt
Arbejdet med Kommuneplanen skal fremover være “mere inddragende og dialogbaseret”, og der skal afholdes åbne temamøder, borgerdialoger og tidlig politisk inddragelse. En ændringsliste skal skabe bedre overblik i processen.
Et nyt politisk kapitel i Randers
Med en historisk bred aftale på tværs af højre- og venstrefløj tager Randers Kommune hul på en ny politisk periode med SF i spidsen – og med ambitioner om mere åbenhed, mere samarbejde og mere borgerinddragelse.
Det officielle konstitueringsarbejde gælder for perioden 2026 til 2029, og de konkrete indsatser skal fastlægges i det kommende visionsarbejde.
Læs også: