Nyheder
Randers er med på madvognen
Arrangementerne skal bidrage til at skabe nye fællesskaber og venskaber på tværs af samfundslag, generationer, kulturer og sædvanlige opdelinger, og formålet er at bekæmpe ensomhed. I Randers kommune er Ældre Sagen, Bysekretariatet, Frivilligværket og Randers Kommune gået sammen om en fælles indsats i løbet af ugen. Det handler om at bringe mennesker sammen, når Randers […]
Arrangementerne skal bidrage til at skabe nye fællesskaber og venskaber på tværs af samfundslag, generationer, kulturer og sædvanlige opdelinger, og formålet er at bekæmpe ensomhed.
I Randers kommune er Ældre Sagen, Bysekretariatet, Frivilligværket og Randers Kommune gået sammen om en fælles indsats i løbet af ugen.
Det handler om at bringe mennesker sammen, når Randers går ind i kampen mod ensomhed med masser af hyggelige måltidsarrangementer fra mandag 25. april til søndag 1. maj. Det er Folkebevægelsen mod Ensomhed, der står bag initiativet Danmark spiser sammen.
I hele uge 17 kommer der til at foregå måltidsarrangementer arrangeret af foreninger, organisationer, enkeltpersoner, kommunale medarbejdere, boligforeninger osv., fortæller Line Fiil Andersen, som er frivilligkoordinator på ældreområdet.
Vil du være med?
Der er mange muligheder for at deltage og byde ind med arrangementer i uge 17, hvis man gerne vil melde sig ind i kampen mod ensomhed. Man kan kontakte Randers Kommunes frivilligkoordinatorer, eller man kan melde arrangementer og ønsker om deltagelse ind via facebooksiden Randers mod ensomhed.
* Arrangementerne kan foregå alle dage i uge 17, og der er desuden lagt op til, at mange arrangementer finder sted samtidig torsdag 28. april kl. 17.30.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.