Annonce
Del på Facebook   Print siden

Randers EgnsTeater på finansloven

Torsdag 21. marts 2019 kl. 10:29

Randers EgnsTeater på finansloven
Leder af Randers EgnsTeater, Peter Westphael, er rigtig glad for aftalen.
I den netop vedtagne scenekunstaftale, som kulturminister Mette Bock har indgået med bred politisk opbakning, kommer Randers EgnsTeater på finansloven og vil fremover modtage 3 millioner kroner om året i statstilskud.

Dermed bliver teatret, sammen med Vendsyssel Teater og Fredericia Teater, løftet over i en ny kategori, der skal fungere som regionale kraftcentre for scenekunsten.

Leder af Randers EgnsTeater, Peter Westphael, er rigtig glad for aftalen.

”Det er penge, der skal investeres i scenekunst i et regionalt perspektiv. Både i forhold til vores egne produktioner og i forhold til gæstespil fra nogle af de store nationale scener, så vi kan få endnu mere god scenekunst i vores område,” siger Peter Westphael, der i mange år har ønsket, at der også blev taget et nationalt ansvar for scenekunsten i hele landet.

”Selv om man ligger regionalt, kan man godt være en del af den nationale forpligtelse til produktionen og udbredelsen af den professionelle scenekunst, så hele landet får et medejerskab til scenekunsten. Jeg synes, det er det, man anerkender med den her aftale,” siger han.

”Jeg vil gerne satse endnu mere på at lave flere og større produktioner, der er vedkommende for folk her i området og kan være med til, at scenekunst spiller en vigtig rolle i kultur- og mediebilledet. Det vil også give et større medejerskab til os og til den scenekunst, vi skaber,” siger Peter Westphael.

Præcist hvilke særlige opgaver, Randers EgnsTeater fremover skal løse i sin nye funktion som regionalt teater, er endnu ikke defineret. Det vil ifølge aftalen ske på baggrund af en dialog med teatrene og med inddragelse af de pågældende kommuner.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Kultur

Det kan stadig lade sig gøre at høre levende musik.
Det kan stadig lade sig gøre at høre levende musik.
Kultur
Blues på Tante Olga
Blues på Tante Olga
Kultur
Martin Simpson - en lyslevende folk-blueslegende
Martin Simpson - en lyslevende folk-blueslegende
Kultur
Torsdagsdialoger på Randers Kunstmuseum
Torsdagsdialoger på Randers Kunstmuseum
Kultur
Botanikken i et moderne perspektiv
Botanikken i et moderne perspektiv
Kultur
Genhør med B.B. And The Blues Shacks
Genhør med B.B. And The Blues Shacks
Kultur
Fransk elitekvartet på Værket
Fransk elitekvartet på Værket
Kultur
Teater om Randers-forfatter
Teater om Randers-forfatter
Kultur
Fælles hjernegymnastik i Randers
Fælles hjernegymnastik i Randers
Kultur
Månedens kunstner i Randers Kunsthus
Månedens kunstner i Randers Kunsthus
Kultur
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder