Fredag blev der kørt jysk-fynske mesterskaber på cykelbanen i Aarhus.
Randers Cykleklub af 1910 var repræsenteret med 3 ryttere, Julie Alberte Schmidt i U15 klassen, Jens Christian Schmidt i U11/U13 klassen og Frederik Dupont Hougaard i B-klassen.
Børnerytterne kørte omnium over 5 afdelinger, og samlet blev Julie Alberte Schmidt jysk-fynsk mester i U15 klassen, men lillebror Jens Christian Schmidt kørte sig til en samlet sølvmedalje i klassen for U11/U13 rytterne.
Frederik Dupont Hougaard er kun ungdomsrytter, men kørte med i B-klassen, hvor størsteparten af rytterne er seniorryttere. B-klassen kørte 3 løb, og Frederik blev fint placeret midt i feltet i alle 3 løb.
Næste løb for rytterne i Randers Cykleklub af 1910 bliver Randers Bike Week, der køres som etapeløb fra 6. til 9. august i og omkring Randers. Løbet bliver årets første rigtige landevejsløb, og indtil videre er der over 500 ryttere tilmeldt i de forskellige klasser, herunder et meget stærkt felt i A-klassen.
Læs også: