Nyheder

Randers-borgerne cykler som aldrig før på de orange Donkey Republic-cykler

Randers Kommune går foran, når det gælder delecykler. I Randers by kan de benyttes gratis, og den nemme adgang sikrer succes året rundt. Med tusindvis af ture og kilometer bag sig er de orange cykler fra Donkey Republic nu en fast del af kommunens grønne transportmuligheder

Randers-borgerne cykler som aldrig før på de orange Donkey Republic-cykler
Randers Kommune
Af Benedikte Jensen 15. januar 2025

Donkey Republic-cyklerne i Randers har været et hit siden deres introduktion, og nu viser de nyeste tal for 2024, at succesen fortsætter med fuld kraft. Med 40.862 ture, 2.936 unikke brugere og mere end 53.000 kilometer cyklet i år er det tydeligt, at cyklerne er blevet en fast del af hverdagen for mange randrusianere.

“Det er fantastisk at se, hvor godt borgerne i Randers har taget cyklerne til sig. Tallene viser, at vi gerne vil cykle – både til og fra arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter. Jeg er især stolt over, at Randers som det eneste sted i landet kan tilbyde gratis cykling de første 30 minutter hver dag. Det gør det nemt og tilgængeligt for alle i Randers by at vælge cyklen som transportmiddel,” siger Frank Nørgaard, der er formand for Miljø- og Teknikudvalget i Randers Kommune.

Konstant interesse gennem hele året

Selvom august stadig topper som årets travleste måned, viser data, at selv vintermånederne klarer sig bedre end tidligere. De mest populære afhentningssteder er fortsat togstationen og busterminalen – begge centrale knudepunkter, hvor cyklerne bruges til at skabe en nem og hurtig forbindelse til resten af byen.

Med 1,13 ture per cykel per dag og et samlet kørselsomfang, der svarer til mere end én gang rundt om Jorden, viser Donkey Republic-tallene, at det er muligt at skabe bæredygtige transportmuligheder, der imødekommer borgernes behov.

“Vi arbejder løbende på at gøre Randers til en grønnere og mere cykelvenlig by, og det glæder mig, at vi sammen med borgerne gør en forskel. Vi ser frem til endnu flere cykelture i fremtiden,” siger Frank Nørgaard.

Unge kæmper stadig med at tale om psykisk sårbarhed: Trygge rum gør en forskel

Læs også: Unge kæmper stadig med at tale om psykisk sårbarhed: Trygge rum gør en forskel

Fakta for 2024

  • 40.862 ture
  • 2.936 unikke brugere
  • 1,13 ture per cykel per dag
  • 53.565,68 cyklede kilometer
  • August var den stærkeste måned.
  • Generelt er cyklerne brugt mere i vintermånederne end tidligere år, og systemet får en meget mere konstant tiltrækning gennem året.

Lån cyklerne gratis de første 30 minutter hver dag i appen ‘Donkey Republic’ (Gælder kun i Randers Kommune)

Hornbæk Skole søger ny lærer til barselsvikariat: En mulighed for dig, der brænder for engelsk og matematik

Læs også: Hornbæk Skole søger ny lærer til barselsvikariat: En mulighed for dig, der brænder for engelsk og matematik

Vejrskifte på vej: Foråret tager en våd drejning tirsdag

Læs også: Vejrskifte på vej: Foråret tager en våd drejning tirsdag

Tilmeld dig vores nyhedsbrev