Del på Facebook   Print siden

Randers BMX hev 6 medaljer hjem fra DM

Randers
Mandag 4. oktober 2021 kl. 11:00

Randers BMX hev 6 medaljer hjem fra DM
Privat foto


Af Carina Kondrup

Randers BMX hev 6 medaljer hjem fra DM

Lørdag d 2. oktober blev der afholdt Danmarksmesterskab i challenge klasserne i BMX i Varde.

Dagen startede med sol over Varde, hvor der var indmarch og den danske nationalmelodi. De knap 300 BMX ryttere stod med smil på læben og var spændte til bristepunktet, da det nu var 2 år siden, at der sidst var kørt DM. Det var tydeligt, at det var en flok tændte ryttere, der var klar til at kæmpe om medaljerne til dette års mesterskab.

Forældre, søskende, bedsteforældre og venner der var kommet til Varde for at støtte op om kørerne, så der var super god stemning hele dagen.

23 friske ryttere fra Randers BMX var klar til at give den fuld gas i pedalerne.
Eliten kørte deres DM tidligere på året, så nu var det altså resten af BMX Danmark, der skulle ud og forsvare titler. .

Yngste mand Wilhelm Gammelgaard fra Randers var lige fyldt 5 år og ældste mand var træner Stefan Mølgaard, så feltet af ryttere var spredt godt ud. Det er noget af det der kendetegner BMX rigtig godt. Nemlig sammenholdet på tværs af alder og køn og at alle kan deltage, uanset hvor ny man er i sporten. Hvis blot at man elsker at køre på cykel og er flittige til træningen.

Hele 6 medaljer kom med hjem til Randers BMX, Det blev guld og dermed en plads øverst på podiet til Gry Mølgaard i girls 7, William Boel i boys 12 og Rasmus Riise i boys 14. Der var sølv til Vitus Tolstrup i boys 9, Hjalte Feldt i boys 16 og til træner Stefan Mølgaard i cruiser men 30 -39.

Randers BMX stillede endvidere også op i holdkonkurrencen og også her blev det endnu en gang til guld til den Randrusianske klub, som nu har vundet holdkonkurrencen 3 år ud af 3 mulige.


Formanden for Randers BMX Mai Tolstrup udtaler: ”Alt i alt har det været en fantastisk dag for klubben og rytterne. Og ja det var da skønt, at vi igen kunne vinde DM for hold, hvilket viser, at Randers BMX har masser af talent. Vi håber at vi næste år kan få lov at arrangere et stort løb på den nye bane ved Langvang, så vi kan vise Randers, hvor fantastisk BMX sporten er.”

Mai fortsætter ”Vi mangler lige et par løb mere i år, men så går sæsonen ellers lidt på hæld. Vi fortsætter med at træne hele vinteren, hvis ikke banen bliver for blød også glæder vi os til foråret, hvor vi igen åbner op for vores kom og prøv BMX hold, hvor interessere børn og unge kan komme og prøve kræfter med BMX sporten. Det har været en stor succes her i 2021, så det håber vi også det bliver i 2022.”

Randers BMX er i et tæt samarbejde med Randers kommune og Randers Talent og elite omkring den nye BMX bane på Langvang, som i fremtiden vil sikre, de meste optimale træningsforhold for såvel bredde som elite, så mon ikke at Randers BMX rytterne igen næste år er klar til at forsvare de flotte resultater.

Vil man vide mere om ”kom og prøv BMX” holdene til foråret, så kan man holde øje med Randers BMX facebookside, hvor holdene bliver slået op, når de bliver tilgængeligt.



Privat foto



Privat foto



Privat foto



Privat foto


© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Råbende og beruset mand ved 7-Eleven
Råbende og beruset mand ved 7-Eleven
Randers
Bungee Fitness – ny træningsform i RgF Fitness
Bungee Fitness – ny træningsform i RgF Fitness
Randers
Brand i cykler formentlig påsat
Brand i cykler formentlig påsat
Randers
Frem med hue og vanter - Snestorm på vej
Frem med hue og vanter - Snestorm på vej
Randers
4 Heste på natteløb
4 Heste på natteløb
Randers
Simones drøm om uddannelse
Simones drøm om uddannelse
Randers
Snyd med Coronapas - Politiet advarer
Snyd med Coronapas - Politiet advarer
Randers
Påvirket bilist uden kørekort standset
Påvirket bilist uden kørekort standset
Randers
Husk vinterdæk når frosten og de lave temperaturer kommer
Husk vinterdæk når frosten og de lave temperaturer kommer
Randers
Indbrud på Hans Bojes Alle - Har du set noget?
Indbrud på Hans Bojes Alle - Har du set noget?
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder