Annonce
Del på Facebook   Print siden

Randers Bibliotek: Læsetvang er lort!

Randers
Mandag 4. marts 2024 kl. 08:00

Randers Bibliotek: Læsetvang er lort!
Må man sætte klistermærker på biblioteksbøger? Normalt ikke, men i marts 2024 må man gerne sætte de specielle klistermærker fra kampagnen "Læsetvang er lort" på bøgerne på Randers Bibliotek. Her har Lucas anbefalet to bøger ved hjælp af klistermærker, og dem stiller Cissel på plads på hylderne.


Læselysten daler blandt danske børn, og undersøgelser viser dårlige læseresultater. Men hvad mener børnene? På Randers Bibliotek kan man i marts måned møde kampagnen "Læsetvang er Lort", som er lavet af danske biblioteker på baggrund af interviews med børn.

"Fair nok at man skal læse 20 minutter om dagen, men jeg gider ikke, at min mor og far skal tvinge mig til at læse sådan nogle HERRE KEDELIGE LORTEBØGER!"

Sådan siger figuren Adrian i en af videoerne fra kampagnen "Læsetvang er Lort!". Adrian spilles af Emil Pahl Skov, som agerer en dreng på cirka 12 år, der selv vil bestemme, hvad han skal læse.

"Adrian taler lige ud af posen, som en præteenager ville gøre det, og videoerne kan bruges som et humoristisk indspark i samtalen med børn om, hvordan de oplever læsning - og hvad de gerne vil læse," siger Cissel Ene Bundgaard Bech, kulturformidler på Randers Bibliotek.

Man kan finde videoerne på Randers Biblioteks hjemmeside og facebookside i løbet af marts 2024.

Mor tjekker Instagram

Bibliotekerne har spurgt over 130 børn mellem 10 og 13 år, hvad der har indflydelse på deres lyst og engagement til at læse. Børnene peger i høj grad på, at tvang pålagt fra de voksne har en negativ indflydelse på deres læseglæde. Forældres funktion som rollemodeller er et andet opmærksomhedspunkt.

"Når jeg skal læse, siger min mor, hun er på Aula, men jeg kan se, hun bare tjekker Instagram", lyder en af de mange udtalelser fra børn i kampagnen.

Der er nemlig mange børn, som er i tvivl om, hvorvidt deres forældre overhovedet selv læser bøger. Børnene efterspørger, at læsning i højere grad bliver en fælles aktivitet i familien.

Kampagnen er en del af projektet "Det starter med børnene", der har fået støtte af Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje for folkebiblioteker. Projektet har deltagelse af 44 af landets biblioteker samt eReolen Go.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Mere end 11.000 donationer: Støtten er strømmet ind efter drab
Mere end 11.000 donationer: Støtten er strømmet ind efter drab
Randers
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Randers
Randersbroen: Et trafikalt knudepunkt med mere trængsel end Storebæltsbroen
Randersbroen: Et trafikalt knudepunkt med mere trængsel end Storebæltsbroen
Randers
Dramatisk sejr sikrer Randers 3 vigtige point i overlevelseskampen
Dramatisk sejr sikrer Randers 3 vigtige point i overlevelseskampen
Randers
Land, vand eller kaos ved Randers Fjord
Land, vand eller kaos ved Randers Fjord
Randers
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Randers
Vær med til at vende og dreje de 17 verdensmål med Randers Bibliotek
Vær med til at vende og dreje de 17 verdensmål med Randers Bibliotek
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder