Nyheder

Randers afslørede sine styrker

Redaktion
Af Redaktion 20. august 2016

Regnen havde et godt greb om forsamlingen i Havnegade, men på Randers Ugens havnedag er den nemmere at acceptere.

2. viceborgmester og formand for Havnebestyrelsen, tidligere borgmester Henning Jensen Nyhuus (S), borgmester Claus Omann Jensen (V) og havnedirektør og oldermand for Randers Skipperlaug John Morgen stod for de pæne ord.

Alle var enige om det gode resultat efter de mange anstrengelser. Der blev også tid til en lille joke bra borgmesteren. Han havde tidligere lovet at være første mand til at springe i, når Randers får et havnebad. Lørdag måtte han nøjes med regnen.

Der blev til lejligheden delt sange omkring, og selv om vi danskere er lidt tilbageholdende med at synge ad karsken bælg, ja, så var det ganske stemningsfuldt.

De syv værker er hver især et luftfoto af de syv bogstaver i kommunens navn, R-A-N-D-E-R-S som de er skabt af borgere og erhvervsliv i løbet af Randers Ugen.

De mange fremmødte kunne for første gang se resultatet af ugens bogstavleg, da det 21 meter lange og 4 meter høje banner blev rejst ved Havnegade.

Tilbage er kun at opfordre alle til at smutte omkring og kikke resultatet og/eller se vort BILLEDGALLERI fra afsløringen – klik her.

Af RANDERSiDAG.dk

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk