Annonce
Del på Facebook   Print siden

Rådgivningsindsats mod påvirket kørsel er en succes

Danmarkidag
Tirsdag 8. november 2022 kl. 19:00

Rådgivningsindsats mod påvirket kørsel er en succes
Foto: Rådet for Sikker Trafik


Rådgivningsindsats mod påvirket kørsel er en succes

På bare ét år har Nordjyllands Politi henvist 519 alkohol- eller narkopåvirkede trafikanter til en rusmiddelrådgiver som led i et forsøg. 32 % af personerne har takket ja til tilbuddet. Succesen får politiet til at forsætte indsatsen.

Når Nordjyllands Politi sigter en person for overtrædelse af færdselslovens §§ 53-54, bliver vedkommende tilbudt en uforpligtende samtale med en kommunal rusmiddelrådgiver.

Tiltaget startede ultimo 2020 og er en del af et nationalt forskningsprojekt ved Center for Rusmiddelforskning. Og det har virket, viser tallene.

”Fra marts 2021 til februar 2022 har vi i Nordjyllands politikreds foretaget i alt 1.158 sigtelser for overtrædelse af færdselslovens § 53 og 54. I de sager er det lykkedes vores betjente at henvise 519 af de sigtede til en rusmiddelrådgiver. Og 32 % af de sigtede har takket ja til tilbuddet,” opridser politikommissær Preben Klitgaard, leder af Det Kriminalpræventive Sekretariat ved Nordjyllands Politi.

Fører til tidligere hjælp og sikrere veje
Preben Klitgaard vurderer, at projektet har gjort en vigtig forskel:

”Spiritus- og narkopåvirket kørsel kan ende i nogle rigtig grimme ulykker og er enormt farligt, både for de påvirkede og for alle andre i trafikken. Og desværre ser vi jo i politiet, at der er en del gengangere blandt dem, vi sigter. Derfor er det i mine øjne en stor succes, at en tredjedel af de sigtede har takket ja til rådgivning,” siger politikommissæren.

Han uddyber:

”Selv hos de sigtede, der ikke ønsker rådgivning i første omgang, kan vi have held til at plante et frø. Vi hører fra rusmiddelcenteret, at politiets opfordring kan betyde, at sigtede alligevel får kontakt til rådgivning langt tidligere, end hvis vi ikke havde guidet dem. Vi har fat i folk på det helt rigtige tidspunkt – lige dér, hvor de står over for patruljen og lettest indser, at de har et problem og har brug for hjælp.”

Projektet slut – men indsatsen fortsætter
Nu er projektet ”Kør rent – forebyggende indsats mod spiritus- og narkokørsel” slut. Men de gode resultater og den store opbakning fra både betjente og kommuner gør, at parterne fortsætter samarbejdet om at bekæmpe påvirket kørsel.

”Hver gang, det lykkes at få en påvirket trafikant i tale, er der en chance for, at vedkommende også takker ja til hjælp og for, at vejene dermed bliver sikrere for alle. Så det er absolut værd at fortsætte indsatsen,” konkluderer Preben Klitgaard.

Midt- og Vestjyllands Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Nordsjællands Politi har også deltaget i forskningsprojektet med hver deres indsats.




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Danmarkidag
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Danmarkidag
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Danmarkidag
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Danmarkidag
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Danmarkidag
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
Danmarkidag
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Danmarkidag
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Danmarkidag
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Danmarkidag
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder