“Vi foreslår at bl.a. den fagfaglige undervisning kan forberedes hjemme, ligesom retning af opgaver m.m.,” lyder det i forbindelse med et radikalt beslutningsforslag, som vil blive fremført ved førstkommende byrådsmøde 31. august.
Radikale Venstre med byrådsmedlem Mogens Nyholm og lokalformand Hans Toftdahl i spidsen foreslår, at Randers Lærerforening og skoleledelserne i Randers Kommunes folkeskoler laver en fælles aftale , hvor nødvendig fleksibilitet til lærernes arbejdstilrettelæggelse gives.
“Lovgivningen på området giver stadigvæk mulighed herfor, også efter den seneste skolereform,” lyder det, der kan være med til at åbne en dør.
Radikale Venstre holder en anden dør åben: Er der lærere, der helst vil fortsætte med at forberede alt på skolen, kan en ny fleksibel aftale også indrettes, så den mulighed gives.
Der arbejdes på at lærerne gives mere tid til forberedelse af undervisningen i indeværende skoleår. Lærerforeningen inddrages i dette arbejde.
Radikale Venstres forslag vil ifølge Nyholm og Toftdahl give hver enkel lærer mere tid til forberedelse og mere frihed i arbejdstilrettelæggelsen, og dermed bidrage til at mindske lærernes stres og forbedre deres arbejdsmiljø til gavn for kommunens elever skolegang.
Radikale Venstre henviser til to syvende klasses piger fra Aalborg, Nicoline og Caroline, som i DR Nyhederne fortalte, at de tydeligt mærker lærernes stress.
Radikale Venstre i Randers mener desuden at inklusion på folkeskoleområdet stiller krav om, at lærerne gives arbejdsbetingelser, hvor stress-faktorer elimineres mest muligt.
Læs ELEVER MÆRKER LÆRERNES STRESS – klik her
* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.
Læs også: