Del på Facebook   Print siden

Puljen er åben: Få op til 100.000 kroner til bedre mobilitet i landsbyen

Randers
Torsdag 23. maj 2024 kl. 16:00

Puljen er åben: Få op til 100.000 kroner til bedre mobilitet i landsbyen
Landsbyer kan få støtte til løsninger, der styrker mobiliteten. Foto. Region Midtjylland.


Region Midtjylland er klar med støtte til landsbyer, der ønsker at styrke mulighederne for at komme fra A til B i lokalområdet.

Deleløbehjul, lånecykler, samkørsel - måske et løft af byens stoppested eller noget helt femte, som ingen endnu har tænkt på.

Kan landsbyernes egen idérigdom være med at løse udfordringerne i nogle af de områder, hvor den kollektive trafik ikke helt kan følge med borgernes behov for mobilitet?

Det spørgsmål er baggrunden for en ny regional pulje, hvor landsbyer kan få op til 100.000 kroner i støtte til projekter, der gør det lettere for borgere på landet at komme frem og tilbage. Puljen kan søges af foreninger, lokalråd eller partnerskaber i en landsby eller en landsbyklynge. Eller af en kommune i samarbejde med landsbyer.

- I Region Midtjylland har vi et godt hovednet i den kollektive trafik, men vi må også erkende, at flere års nødvendige tilpasninger gør, at der er områder, hvor der er brug for alternative løsninger. Det kræver, at vi eksperimenterer lidt og giver mulighed for nytænkning. Fra regionens side kan vi blandt andet gøre det med puljer som denne, der støtter lokale projekter, siger udvalgsformand for Regional Udvikling i Region Midtjylland, Bent B. Graversen (V).

Trafik under forandring

Puljen er en del af regionens arbejde med bæredygtig udvikling af landdistrikterne. Samtidig er det et af en lang række større og mindre tiltag, som i den kommende tid skal være med til at udvikle fremtidens kollektive trafik i hele regionen. Baggrunden er bl.a. det bredt sammensatte regionalpolitiske forum om mobilitet, der tidligere i år udsendte en række anbefalinger.

Ansøgninger til puljen vurderes bl.a. ud fra projekternes betydning for sammenhold og fællesskab i landsbyer og landdistrikter samt potentialet for at skabe erfaringer, der kan komme andre til gavn.

- Fremtidens mobilitet bliver en kombination af forskellige løsninger, og med puljen forsøger vi så at skubbe lidt på den udvikling ved at støtte projekter i landdistrikterne. Vi tror på, at borgere er nogle af de bedste til at finde nye holdbare løsninger, for det er jo dem, der skal bruge løsningerne i dagligdagen, og jeg glæder mig til at følge med i de mange ansøgninger, der forhåbentlig kommer, siger næstformanden i udvalget for Regional Udvikling, Henrik Qvist (EL).

Eksperimenter søges

Projekter, der kan støttes, kan fx være omdannelse af stoppesteder til samlingssteder, der også understøtter samkørsel og fællesskab. Det kan være aftaler med dagligvarebutikker om at køre ældre og andre uden bil til indkøb i nabobyen, eller det kan være etablering af en borgerdrevet bus, der kan køre til fx kulturelle aktiviteter.

Men det kan som nævnt også være noget helt andet, og eksperimenter er velkomne. Det regionale trafikselskab Midttrafik har lavet eksempelsamling med yderligere inspiration til mobilitetsprojekter. Den kan findes her.

Fakta

• Puljen til bæredygtige mobilitetsløsninger i landsbyer og landdistrikter indeholder i alt 800.000 kroner i 2024 og projekterne skal have minimum 25 pct. finansiering fra en anden part. Medfinansiering kan evt. være via kommunale arbejdstimer.
• Puljen er åben for ansøgninger nu. Ansøgningsfristen er 13. august 2024 klokken 12.
• Regionen inviterer til virtuelt infomøde om puljen onsdag 12. juni.
• Læs mere – eller indsend en ansøgning – via linket her.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Elektrisk medvind til HHX-elever
Elektrisk medvind til HHX-elever
Randers
Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Stor RandersQ fodboldfest på lørdag
Stor RandersQ fodboldfest på lørdag
Randers
Lokale spejdere med ukrainske rødder gjorde en forskel for naturen i Assentoft
Lokale spejdere med ukrainske rødder gjorde en forskel for naturen i Assentoft
Randers
Efter 12 år med mestringsvejledning: Kunstner åbner udstilling
Efter 12 år med mestringsvejledning: Kunstner åbner udstilling
Randers
Kommunen forbedrer udsigten til skulpturen Bar Roma
Kommunen forbedrer udsigten til skulpturen Bar Roma
Randers
Kan fremtidens energisystemer arbejde sammen? To eksperter giver deres bud
Kan fremtidens energisystemer arbejde sammen? To eksperter giver deres bud
Randers
Undgå sommerens rejsekatastrofe - forny dit pas nu
Undgå sommerens rejsekatastrofe - forny dit pas nu
Randers
5 ting om vinbjergsnegle de færreste ved - og en opskrift
5 ting om vinbjergsnegle de færreste ved - og en opskrift
Randers
Randers Kommune sender afgørelse om miljøskade i høring hos DSH Recycling A/S
Randers Kommune sender afgørelse om miljøskade i høring hos DSH Recycling A/S
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder