Kultur
Proteinrig kost skrumper hjernen
Hvad der startede som forskning i udvikling af skadelig plak (amyloid) i hjernen, blev pludseligt et studie i, hvordan proteinrig kost fik hjerner i mus til at skrumpe. Det skriver forskning.no. Amyloid i hjernen knyttes blandt andet til Alzheimers, og forskerne var oprindelig på jagt efter en sammenhæng mellem udviklingen af plak og kost. I […]
Hvad der startede som forskning i udvikling af skadelig plak (amyloid) i hjernen, blev pludseligt et studie i, hvordan proteinrig kost fik hjerner i mus til at skrumpe. Det skriver forskning.no.
Amyloid i hjernen knyttes blandt andet til Alzheimers, og forskerne var oprindelig på jagt efter en sammenhæng mellem udviklingen af plak og kost.
I forsøget indgik genmodificerede mus, der var udstyret med en version af et membranprotein (APP), der også kendes fra mennesker. De mus, der fik rigelige mængder af protein, men kun få kulhydrater, udviklede hjerner, som var fem procent lettere, end de mus, der ikke fik proteinrig kost.
Ved siden af den skrumpede hjerne fandt forskerne også ud af, at de mus, der havde spist meget protein, også havde øgede plakaflejringer, skriver forskning.no, men det er dog stadig uklart, om tab af hjernemasse er direkte forbundet med øget forekomst af plak. Plak formodes at forhindre nerveceller i at kommunikere med hinanden og forårsagede, at nervecellerne dør.