Alarm 112

Promille på over 2: Fik bilen beslaglagt

Torsdag kl. 11.35 standsede en patrulje fra lokalpolitiet i Rønde en 35-årig mandlig bilist på Drosselvej, da de havde mistanke om, at han var påvirket af alkohol. Betjentene dirigerede bilisten ind til siden og fik ham til at blæse i et alkometer, som viste en promille et stykke over 2,0.

Redaktion
Af Redaktion 1. juni 2024

Med en så høj promille betragtes kørslen som vanvidskørsel, og derfor blev bilen straks beslaglagt med henblik på konfiskation. Den 35-årige blev anholdt og sigtet for spritkørsel, og sagen vil nu blive behandlet af retssystemet.